ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

Det er samtidig evaluators indtryk, at der ikke eksisterede væsentlige meningsfor­ skelle med hensyn til, hvilken grundlæggende form for administrativ struktur, man skulle vælge. Der synes at have været enighed om at vælge en relativt flad organisa­ tion med en forholdsvis høj grad af delegation. Med dette som udgangspunkt har man i bydelsrådene stort set været enige om, et langt stykke af vejen, at følge formandens og bydelschefens forslag, som i alle fire bydele har haft disse karakteristika. Undtagelsen var Indre Østerbro, hvor den administrative struktur på grund af uenig­ hed om især bydelsrådsformandens placering i den administrative organisation måtte vedtages ved afstemning. Det har ¡øvrigt været kendetegnende for processen omkring vedtagelsen af den ad­ ministrative struktur, at drøftelserne i nogle bydelsråd bar præg af, at en forholdsvis stor del af rådsmedlemmerne ikke havde parlamentarisk og kommunaladministrativ erfaring. Dette forhold havde i sig selv tendens til at virke begrænsende på debatten vedrørende den administrative struktur. De nyvalgte politikeres manglende parlamentariske erfaring og kommunalkendskab synes i det hele taget at have sat sit præg på bydelenes etablering. Alle politikere fik kort efter valget tilbud om at komme på et kursus, der gennemgik bydelsrådenes op­ gaver, kompetencer og beføjelser. Generelt synes dette uddannelsestilbud dog ikke at have matchet politikernes behov for viden og praktiske virkemidler i relation til det lo­ kalpolitiske arbejde og herunder specielt vedrørende forståelsen af politikerrollen. 4.2.2. Inddragelse af bydelenes interessenter i etableringsfasen I alle fire bydele var det som udgangspunkt intentionen, at inddrage bydelens interes­ senter i form af ansatte og brugere i tilrettelæggelsen af den administrative struktur. Som beskrevet ovenfor foregik opbygningen af bydelenes administrationer i en rimelig konsensus mellem rådene og bydelscheferne. Det er evaluators overordnede vurde­ ring, at bydelscheferne både blev hørt og fik mulighed for at rådgive og påvirke den konkrete opbygning af de administrative strukturer. På Indre Nørrebro, i Valby og i Kgs. Enghave er det således indtrykket, at opbygningen af administrationerne foregik i et forholdsvis ukompliceret samarbejde mellem rådsformand, råd og bydelschef. På Indre Østerbro var opbygningsfasen som omtalt kendetegnet af en række uoverens­ stemmelser mellem rådsformand og bydelschef.

37

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune

Made with