ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

Ud fra de grundlæggende demokratiske intentioner i bydelsforsøget har bydelsrådene ment, at tilrettelæggelsen af de administrative strukturer ikke blot skulle foregå inden for rådenes og de nye administrationers snævre rammer, men også skulle bredes ud og inddrage synspunkter og erfaringer fra ansatte og brugere af bydelens institutioner og eksisterende administration (socialcentre). Men konkret viste det sig vanskeligt og nok udenfor de nye bydelsråds praktiske for­ måen at foretage en mere omfattende inddragelse af brugerniveauet. Brugerne har naturligvis haft mulighed for indflydelse gennem den observatørmulighed, der hurtigt blev knyttet til bydelsrådenes møder, men muligheden blev i realiteten ikke benyttet i spørgsmål som vedrørte opbygningen af administrationen. Alle bydele formåede i opstartsfasen at etablere samarbejdsudvalg. På Indre Østerbro og på Indre Nørrebro blev disse samarbejdsudvalg hørt i forbindelse med tilrettelæg­ gelsen af administrationen. I Valby lagde man vægt på, at der var tale om en op­ startsfase, hvor man i en vis udstrækning eksperimenterede uden at lægge sig ende­ ligt fast på en bestemt model. I Kgs. Enghave sendte man rådets strukturforslag ud til høring blandt samtlige medarbejdere og modtog en række høringssvar, som efterføl­ gende indgik i rådets overvejelser. På de tidligere socialcentre, som i dag i større eller mindre grad er blevet integreret i de overordnede bydelsadministrationer, er det generelt indtrykket, at medarbejderne overvejende var positive overfor bydelsforsøget og den integration mellem bydelens og det enkelte socialcenters administration, som de nye bydelsråd dengang lagde op til. Nogle ledende medarbejdere nærede naturligvis større eller mindre frygt for, hvil­ ken betydning forestående organisationsændringer inden for bydelen kunne have for deres ledelseskompetence, men kun i få tilfælde førte denne frygt til, at medarbejdere ikke i fuldt omfang deltog i processen. Gennemgående er det evaluators indtryk, at medarbejderne på de daværende socialcentre, i perioden frem til 1. Januar 1997, i overvejende grad opfattede bydelsforsøget som en udfordring. På institutionsniveau blev bydelsrådene derimod mødt med en del skepsis. Det er det generelle billede, at især ansatte på pasningsområdet var skeptiske overfor bydelsfor­ søget - en skepsis, der bundede i en generel opfattelse af, at forsøget ikke var alvor­ ligt ment fra Københavns kommunes side. Man mente, det fortsat var Københavns Derimod er det i højere grad lykkedes at inddrage bydelenes ansatte i opbygningen af bydelenes administrationer.

38

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune

Made with