ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

Den endelige aftale om overflytning af den samlede gruppe medarbejdere foregik i en forhandling med Løndirektoratet, som dels skulle medvirke til, at rådene fik overført medarbejdere med relevante kvalifikationer, dels skulle sikre, at de berørte forvaltnin­ ger ikke blev “tømt” for bestemte typer faglig kompetence. Efter at medarbejderne i fase 1 havde tilkendegivet deres ønsker, blev der afholdt in­ formationsmøder i bydelene, hvor parterne kunne “se hinanden an”. I nogle bydele afholdtes herefter en form for telefoninterview, som blev fulgt op af endnu et informa­ tionsmøde. Egentlige ansættelsesinterviews blev der ikke afholdt. Det er evaluators samlede vurdering, at udflytningen af personale til bydelene - under de givne vilkår - forløb relativt gnidningsfrit og effektivt. Det er herunder det overord­ nede indtryk, at såvel Løndirektorat som de afgivende magistratsafdelinger medvirke­ de positivt ved overflytningen af medarbejdere. Imidlertid kan de givne vilkår naturligvis problematiseres. Det gælder først og frem­ mest den snævre tidsmæssige ramme for udflytningen, der prioriterede en effektiv fremfor en hensigtsmæssig proces. Principielt er det endvidere uheldigt, at bydelenes administrative fundament og kompetencemæssige platform etableredes uden, at der blev gennemført egentlige ansættelsessamtaler. I opbygningen af enhver organisation er rekrutteringen af medarbejdere af overordentlig stor strategisk betydning. Derfor er det uheldigt, at bydelene er blevet bragt i en situation, hvor de for en stor del af med­ arbejderne har haft forringede muligheder for at udvælge netop de profiler, som de har tiltro til kan føre forsøget frem til succes. Dette er en principiel problemstilling og ikke bydelenes eller evaluators vurdering af bestemte medarbejdergruppers egnet­ hed. I forlængelse heraf skal det nævnes, at det i høj grad har været et fagpolitisk spørgsmål, om der kunne gennemføres ansættelsessamtaler eller ikke. De faglige organisationer har ikke kunnet acceptere ansættelsessamtaler i en situation, hvor der principielt set har været tale om at flytte medarbejdere fra et sted i organisationen til et andet. Dette forhold ændrer imidlertid ikke ved det principielle spørgsmål, der har væ­ ret i relation til bydelenes mulighed for selv at styre ansættelsen af de medarbejdere, som de vurderede havde de rette faglige, generelle og personlige kvalifikationer til at løse opgaven. Endelig bør det nævnes, at der i forlængelse af bemandingsprocessen har været rejst kritik af Københavns kommunes håndtering af de medarbejdere, der fik afslag på de­ res ansøgninger. Ideelt set burde Københavns kommune have sikret fuld diskretion i processen. En sådan diskretion har ikke kunnet garanteres i praksis og i en del tilfæl­

42

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune

Made with