ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

politikernes valg er etableret en administrativ organisation, der kan servicere og se­ kretariatsbetjene politikerne - fra den første dag, de træder ind på arenaen. Det vurde­ res herunder som hensigtsmæssigt, at også bydelschefen er udvalgt på forhånd for at kunne guide og vejlede politikerne. Ganske vist mister politikerne hermed muligheden for at påvirke ansættelsen, men den situation står alle danske kommunalpolitikere i princippet i hver fjerde år. For det andet er det evaluators vurdering, at de nyvalgte politikeres manglende par­ lamentariske erfaring og kommunalkendskab i for høj grad har fået lov til at påvirke forsøget. Alle politikere fik kort efter valget tilbud om at komme på et kursus, der gen­ nemgik bydelsrådenes opgaver, kompetencer og beføjelser. Generelt synes dette ud­ dannelsestilbud dog ikke i tilstrækkeligt omfang at have imødekommet politikernes behov for viden og praktiske redskaber i relation til det lokalpolitiske arbejde og her­ under specielt vedrørende forståelsen af politikerrollen. Det anbefales, at der fremover sker en opprioritering af politikernes forberedelse til og indføring i bydelene via uddannelse i og træning af politikerrollen og den parlamenta­ riske ramme, de indsættes i. Politikernes opkvalificering kan f.eks. ske via studieture til andre kommuner eller via deltagelse i debatmøder og kurser, hvor man træffer lige­ stillede fra andre kommuner. For det tredje er det evaluators vurdering, at de styringsmæssige rammer omkring forsøget ikke i tilstrækkeligt omfang har været på plads. Tilskudsfordelingsmodellen er typeeksemplet på, at bydelene har bundet mange ressourcer i et slagsmål med tak- tisk-politiske undertoner, der ikke direkte knyttede sig an til forsøgets formål. Det anbefales, at der med udgangspunkt i de nuværende erfaringer sker en detaljeret fastlæggelse af de vilkår, der skal gøre sig gældende for en eventuel udbredelse af bydelsforsøget. Endelig og for det fjerde kan det konstateres, at hele den fysiske lokalisering og etab­ leringen af en infrastruktur i bydelene var for dårligt planlagt og organiseret samt un­ derlagt et uhensigtsmæssigt tidspres. Bydelenes administrationer var langt ind i for­ søgsperioden uheldigt påvirket af simple praktiske problemer. Både med hensyn til at etablere sig i egnede lokaler og overordnede rammer, som kunne rumme såvel by­ delsråd som administration, - og herunder de gamle socialcentre med deres medar­ bejdere. Og med hensyn til overførelsen af maskiner og møbler.

49

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune

Made with