ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

Formandsposten for det strategisk vigtige økonomiudvalg gik per automatik til SF, men herudover har fire af de partier og lister, der er repræsenteret i bydelsrådet, po­ ster som udvalgsformænd. Det er det generelle indtryk, at der har været stor vilje til at imødekomme de forskellige partiers og listers ønsker med hensyn til udvalgsrepræ­ sentation. Hovedindtrykket er, at udvalgsstrukturen dels afspejler rationelle overvejelser omkring en hensigtsmæssig udvalgsstruktur, dels pragmatiske overvejelser med det formål at tilgodese de forskellige partiers ønsker om udvalgsformandsposter og udvalgsrepræ­ sentation. Blandt de interviewede personer er der bred enighed om, at konstitueringsprocessen forløb relativt udramatisk. Der er således ingen, der har udtrykt, at de er blevet holdt udenfor indflydelse. Der er samtidig flere, der har udtrykt, at den frygt, som de havde haft for at SF og Enhedslisten ville omsætte deres mandatmæssige styrke til massiv dominans i udvalgene, har været ubegrundet. Det generelle indtryk er, at det politiske miljø i bydelsrådet på Indre Nørrebro er godt. De fleste politikere fremhæver herunder, at der til trods for politiske uenigheder er go­ de relationer mellem bydelsrådsmedlemmerne på tværs af partier og lister. Det fremhæves endvidere, at der er et godt samarbejde i udvalgene og at de på bag­ grund af samarbejdet i udvalgene opfatter repræsentanterne for de andre partier og lister som seriøse samarbejdspartnere. PLS Consults observationer fra bydelsrådsmøderne bekræfter, at nok er der på man­ ge af møderne en livlig politisk debat, men det virker også som om, der er en fælles vilje til at nå håndgribelige politiske resultater. 5.1.2. Indre Østerbro På Indre Østerbro gik posten som formand for bydelsrådet ligeledes til SF. Dette skete som resultat af en konstitueringsaftale mellem SF, Venstre og Det Radikale Venstre. Enhedslisten blev tilbudt at indgå i aftalen, men afslog. Konstitueringsaftalen indebar endvidere, at SF, Venstre og Det Radikale Venstre fik formandsposten i samtlige politiske udvalg, hvilket vil sige:

• Økonomiudvalget

52

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune

Made with