ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

Det har været det samlede indtryk, at konstitueringsprocessen i Kgs. Enghave har været omgærdet af et lavt konfliktniveau, som udsprang af enighed om at tilgodese samtlige partiers interesser i udvalgsrepræsentation.

Også i det efterfølgende politiske arbejde synes det generelle politiske miljø i Kgs. Enghave at have været præget af en høj grad af konsensus og en lav grad af konflikt.

Det er fra flere sider blevet påpeget, at det relativt lave konfliktniveau i det første by­ delsråd hang sammen med, at partierne i den forudgående valgkamp ikke havde markeret mærkesager eller afgivet en række valgløfter, som efterfølgende skulle ind­ fries i bydelsrådet. Partierne har derfor stået relativt frit i forhold til at indgå i et samar­ bejde med de øvrige partier. Bagsiden af dette forhold er, at der har manglet en valg­ kamp til at skabe opmærksomhed om og kendskab til bydelsrådet. Det har været en gennemgående holdning blandt politikerne i det første bydelsråd, at de fandt det uholdbart, at bydelsrådet ikke var sammensat på baggrund af et bydels­ rådsvalg i lighed med de andre bydelsråd. Følelsen af at være demokratisk devalueret og fornemmelsen af, at en række beboergrupper i bydelen stillede spørgsmålstegn ved bydelsrådets legitimitet, har således været en kilde til frustration for mange politi­ kere. Konsekvensen af denne holdning har været et bredt ønske om, at der så hurtigt som muligt blev afholdt et bydelsrådsvalg. Der er fra både politikere, administrative medarbejdere og borgere givet udtryk for, at den første bydelsrådsperiode samlet har været præget af bevidstheden om bydelsrå­ det som overgangsfænomen. Det har i den forbindelse været nævnt, at Bydelsrådets midlertidige karakter for en række politikeres vedkommende kan have hæmmet moti­ vationen for politiske opgør, men måske også lagt en dæmper på såvel lysten til at formulere større politiske visioner som på engagementet. Under alle omstændigheder kan det i forhold til engagementet konstateres, at politikernes fremmøde ved de politi­ ske samlinger aftog i takt med bydelsrådets nedtælling. Ved valget i november 1997 blev bydelsrådets sammensætning ændret på flere po­ ster, selvom Socialdemokratiet med 6 mandater ved en konstitueringsaftale med SF bevarede formandsposten. Blandt de markante fornyelser i det valgte bydelsråd kom den lokale Sydhavnslisten ind med 4 mandater ud af 17 - det samme antal som SF. Bortset fra Sydhavnslisten kom de etablerede partier ind i bydelsrådet med den sam­ me vælgerandel som i Borgerrepræsentationen.

56

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune

Made with