ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

6.6. Sammenfattende vurdering

Alle fire bydele har valgt at opbygge deres forvaltninger udfra et helhedssyn. I stedet for at tage udgangspunkt i en funktionsspecialisering, som var og til dels fortsat er det bærende organisatoriske princip i Københavns kommune, har man forsøgt at tage afsæt i den enkelte brugers behov for derudfra at forme administrative enheder, som er indrettet på at servicere den enkelte bruger “hele vejen rundt” . I forlængelse heraf kan det konstateres, at så at sige alle bydelene har etableret strukturer, der samtænker de serviceområder, der i Københavns kommunes magi­ stratsstyre var opdelt på flere forvaltninger. Det drejer sig f.eks. om plejehjem og hjemmepleje inden for ældreområdet, og det drejer sig om skoler og pasningstilbud inden for børn- og ungeområdet. Selvom de strukturelle løsninger i bydelene således i vid udstrækning ”gør op” med uhensigtsmæssighederne i det gamle magistratsstyre er den ’’helhedsorienterede for­ valtning” ikke en bydelsopfindelse, og i det hele taget er det i sammenligning med landets øvrige kommuner ikke nyskabelser, der karakteriserer de fire bydeles struk­ turudspil. I flere interviews gives der udtryk for, at det blandt andet er den meget korte implementeringsperiode, der har været udslagsgivende for bydelsrådenes valg af det forholdsvis sikre og kendte. Endelig skal det anføres som en kommentar til bydeles struktur, at alle bydele - med et vist forbehold for Indre Østerbro - har taget fat på at integrere socialcentrene i by­ delens øvrige administration.

Herudover gør følgende konklusioner sig gældende for bydelsforsøgenes forvalt­ ningsmæssige rammer.

• Den skæve rekrutteringsproces har blandt andet haft til følge, at bydelene har en del medarbejdere med en høj grad af specialviden, mens de mangler generalister, som kan deltage i det brede og strategisk orienterede udviklingsarbejde. Det har betydet, at nogle medarbejdere er særligt belastet i forhold til arbejdsbyrde og ar- bejdslængde, ligesom administrationerne i alle fire bydele på baggrund af den skæve medarbejdersammensætning på mange måder er præget af store interne holdnings- og kulturforskelle.

84

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune

Made with