292561970

16

Staden Københavns kommunale Anliggender« af 30. December 1857, § 8, der har følgende Ordlyd: »Stadsingeniøren har det tekniske Overtilsyn med Affattelsen af Planerne til og Udførelsen af de tekniske Arbejder, der er anført som liggende under Magistratens 4. Afdelings Omraade. Han skal tillige afgive Betænkning og Eaad i tekniske Sager, naar Magistraten forlanger det, og kan paalægges Ledelsen af specielle tekniske Arbejder.« Konstitueret Vandinspektør i København, Ingeniør, cand. polyt. Ludvig August Colding, født 13. Juli 1815, død 21. Marts 1888 (tidligere: konstitueret Brolægnings- og Vejinspektør i København — fra 1. August 1845 til 24. Juli 1847 — senere: titulær Professor p.p.) blev den første Stadsingeniør. Beskik­ kelsen er af 17. April 1858, den kgl. Stadfæstelse af 7. April 1858. Den Stadsingeniøren ved Vedtægt af 30. December 1857, § 8, tillagte Med­ virkning og raadgivende Virksomhed for Magistratens 4. Afdeling praktiseredes i Aarene derefter paa den Maade, at Stadsingeniøren deltog i de ugentlige Referater i Magistratens 4. Afdeling, ligesom Stadsingeniøren i Almindelighed afgav Betænkning om de Forslag, som skulde forelægges Borgerrepræsenta­ tionen. Desuden blev enkelte specielle Undersøgelser paalagt Stadsingeniøren. Ansvaret for Projekteringen og Udførelsen af de under Gasværksbestyreren, Vandinspektøren, Brandinspektøren og Brolægningsinspektøren sorterende Anlæg paahvilede disse Embedsmænd. Stadsingeniøren havde under disse For­ hold intet særligt Kontor eller nogensomhelst Medhjælp undtagen i ganske enkelte Tilfælde. Disse Forhold forandredes væsentlig ved den den 19. Juli 1886 af Kom­ munalbestyrelsen vedtagne og 11. August 1886 af Indenrigsministeriet stad­ fæstede »Vedtægt betræffende Ledelsen af Kommunens tekniske Arbejder og Bygningssager« og den hertil knyttede Instruks af 20. December 18861). Ifølge §2 i Vedtægt af 11. August 1886 paahviler det Stadsingeniøren: »at bistaa Magistraten i alle Kommunen vedrørende tekniske Anliggender og at afgive Betænkning i samt deltage i Behandlingen af alle saadanne Sager. Han skal udarbejde Planer og Overslag til samt forestaa Udførelsen af Kommunens *) Jfr. B. F. 1886—87, S. 330 f. og 416, Instruksen er senere ændret ved Inden­ rigsministeriets Skrivelse af 12. Marts 1908, Lov Nr. 237 af 8. Maj 1917 om For­ andringer i og Tillæg til Loven af 4. Marts 1857, § 6 med tilhørende Vedtægt af 31. Maj 1917, § 6.

Made with FlippingBook - Online magazine maker