292561970

24

VII. Stadsgartneren. Stadsgartneren varetager Administration, Vedligeholdelse og Bevogtning af de kommunale, offentlige Parker, Haveanlæg og Plantninger, projekterer og udfører nye Anlæg og Plantninger, varetager Driften af Kommunens Blomster- gartneri og Planteskole, fører Tilsyn med Driften af de offentlige Skøjte- og Kælkebaner, yder Assistance til kommunale Institutioner, der ønsker gartne­ risk Vejledning, og fører Overtilsyn med en væsentlig Del af de under andre kommunale Institutioner hørende Haveanlæg. VIII. Bogholderi- og Kassererkontoret. Foruden det egentlige Bogførings- og Regnskabsarbejde samt Kassererfor­ retningerne sorterer under Kontoret Behandling af de personelle Sager samt en Række statistiske Arbejder. Blandt de Love og Bestemmelser o. s. v., ifølge hvilke Stadsingeniørens Direk­ torat udøver sin Myndighed, kan anføres følgende: Lov af 30. November 1857 om Afstaaelse af Grunde til Vandaflednings- eller Kloakanlæg (jfr. Lov Nr. 123 af 28. April 1906). Lov af 30. November 1857 om Beskyttelse af de til Københavns Vandværker henhørende Værker, Anlæg og Beholdere m. v. (jfr. Lov Nr. 60 af 24. April 1896, Lov Nr. 153 af 8. Juni 1912, Lov Nr. 54 af 31. Marts 1926 og Kendelse af 24. Juni 1930 angaaende Vandindvinding i København). Lov af 14. December 1857 indeholdende nogle Forskrifter om Gader, Veje og Vandløb i København (jfr. Lov Nr. 123 af 28. April 1906, Lov Nr. 117 af 1. April 1922 og Lov Nr. 85 af 31. Marts 1926). Bygningslov for København af 12. April 1889 (jfr. Lov af 30. Marts 1895, Lov Nr. 21 af 27. Februar 1897 og Lov Nr. 144 af 13. April 1923). Bygningsreglement af 29. April 1930 for de i Henhold til Lovene Nr. 50—52 af 3. April 1900 i Københavns Kommune indlemmede Distrikter. Bekendtgørelse af 12. Februar 1927 fra Københavns Magistrat om de for aaben og lav Bebyggelse paa afgrænsede Arealer gældende Bestemmelser. Bekendtgørelse af 7. Februar 1927 fra Københavns Magistrat om de for Ud­ hængstage og andre Bygningsfremspring samt for Automater, Udhængs­ skabe, Skilte m. m. gældende Bestemmelser. Sundhedsvedtægt for Københavns Kommune af 4. November 1918.

Made with FlippingBook - Online magazine maker