292561970

Stadsingeniørens Direktorat. Af mange af Københavns ældste, bevarede Dokumenter1) fremgaar det, at Omsorgen for Gennemførelse, Anlæg, Vedligeholdelse og Renholdelse af Køben­ havns Gader og Veje er af gammel Dato. Det indskærpes i disse Dokumenter enhver Grundejer at holde Gaden til­ børligt brolagt og ren udfor sin Grund og »borgemestere och raad« at over- vaage, at Kravet sker Fyldest, i hvilken Anledning der beskikkes en » Brofoged « til at føre Tilsyn med Brolæggerne. De ældste Beskikkelser og Instrukser for en Brofoged, der kendes, er fra ca. 16242) og 5. Maj 16473). Senere, da Brovagten ved Stadens Broer blev benævnt »Brofoged«, blev Tilsynet med Brolæggerne benævnt »Rroe-(Broelægger- eller Broelægnings-) Inspecteur«. Den ældste, kendte Instruks med denne Benævnelse er af 31. Juli 17054), og den fandt — med de Ændringer, som Udviklingen medførte — Anvendelse til 1777. Det fremgaar af Ordlyden af disse Instrukser og af flere af Beskik­ kelserne, at »Broe-Inspecteur«erne var jævne Borgere uden speciel Uddannelse af teknisk Art, hvorfor de kun virkede som Overmester eller Oldermand for Brolæggerne og ikke sjældent tog Brolægning i Entreprise. I en stor Del af Perioden fra 1705 til 1777 henhørte Stadens Brolægning under »Politi- og Commercekollegiet« og de derunder Tid efter anden oprettede Kommissioner med specielle Brolægningsformaal, hvilket forklarer, at »Broe-Inspecteur«erne næsten alle var tidligere Politibetjente. *) F. Eks. Biskop Jakob Erlandsens Stadsret af 13. Marts 1254 (jfr. O. Nielsen: Kjøbenhavns Diplomatarium, Bind I, S. 17, Punkterne 10 og 15), Biskop Jobs. Krag’s Stadsret af 29. Januar 1294 (K. D. Bd. I, S. 35 f., Punkterne 19 og 25), Kong Chri­ stoffer af Bayern’s Stadsret af 14. Oktober 1443 (K. D. Bd. I, S. 169, Punkterne 4 og 7) og Kong Frederik II’s saakaldte Stadsret af 5. April 1581 (K. D. Bd. II, S. 410, Punkterne 17 og 18). 2) (K. D. Bd. II, S. 754 f,). 3) (K. D. Bd. III, S. 277 f.). 4) Raadstuearkivet, Sager vedrørende Brolægningsvæsen, Pakke: 1682—1777.