292561970

6

Kun enkelte Beskikkelser, f. Eks. Oluf} Sleenwinckels af 27. Maj 16511) og Jan Jansens af 12. Maj 16642) tyder paa, at Tilsynet har været betroet til, hvad man i de Tider benævnede: en »Ingenieur« d. v. s. en Ingeniørofficer, der havde høstet Erfaring ved Bygnings- og Vejarbejder her i Landet og i Særdeleshed i Udlandet, og meget tyder paa, at Grunden til, at Beskikkelser af denne Art kun har været meget faatallige, skyldes den Omstændighed, at Arbejder af teknisk videnskabelig Art (d. v. s. den egentlige Overinspektion) synes varetaget af den »Ingenieur« eller »Mathematicus«, der var tilforordnet Sagkyndig ved de kongelige Kommissioner, der administrerede Stadens Bro­ lægning, f. Eks. Christian h'teemvinckel 34), Ole Rømer*) og Hans Henrick ficheel5). Disse Kommissioner bestod i Almindelighed af Københavns Guvernør, Over­ præsidenten, en Borgmester og Politimesteren samt — som tilforordnet tek­ nisk Sagkyndig — en Ingeniørofficer og — som Sekretær og Regnskabsfører — Stadens Kæmner. Nogle Gange6) har Stadsbygmesteren, Stadsconduktøren og Stadens Kæmner faaet Ordre til at udarbejde et Nivellement af Gaderne som Grundlag for Kommissionens videre Arbejde ved Projektering, Anlæg og Vedligeholdelse. Stadens Brolægning var i de Tider en privat. Opgave og ikke en kommunal Opgave. Kongen ydede et betydeligt Tilskud, der dog for en stor Del medgik til Arbejder udfor Kronens Ejendomme, og iøvrigt maatte hver Borger skaffe Arbejdskraft og Materialer til Brolægningsarbejderne udfor sin Grund, dog var det efter Forordningen af 21. Maj 16807) Borgerne forbudt selv at opbryde og brolægge Gaderne, men skulde dette herefter »effter magistratens anordning forrettis paa eyermandens bekostning«, og ved denne Tingenes Orden forblev det til 17778). Under disse Forhold er det ikke at undres over, at Brolægningen blev uens­ artet og slet, saa det gentagne Gange blev fornødent at udstede kongelige Forordninger om, at Stadens samtlige Gader skulde ombrolægges9). 0 K. B. Bd. III, S. 370. 2) Rentekammerets Beskikkelsesbog 7 a, Nr. 108, i Rigsarkivet. 3) 13. September 1680, K. D. Bd. VI, S. 744. 4) 2. April 1681, K. D. Bd. VI, S. 777. s) 31. Oktober 1702, K. D. Bd. VII, S. 695. 6) Jfr. kgl. Rescripter af 31. Oktober 1702, 5. August 1726, 14. Februar 1727 og 28. Oktober 1757. 7) IC. D. Bd. VI, S. 728 f. 8) Jfr. kgl. Forordning af 27. Februar 1683 og Raadstueplakaterne af 9. Maj 1746, 19. Marts 1753, 21. August 1754 og 10. Maj 1764. 8) F. Eks. 13. December 1664, 21. Maj 1680 og 4. Maj 1764.

Made with FlippingBook - Online magazine maker