AndreasPeterBerggreen

- V —

den Afdøde; men ikke mindre har je g ment derved at udøve en Pietetshandling imod den S læ gt, som nu er. Thi blandt vor Tids Brøst er Glemsomhed ikke den ringeste, o g Glemsel af, hvad Fædrene virkede, har aldrig bragt Godt over Børnene; men i Erindringen boe Kræfter, som kunne nære til Liv og styrke til Daad. De Kilder, hvorfra Skildringen er hentet, ere: en Selvbiografi a f Berggreen for Tiden 1801— 28, hvis første Halvdel, omfattende Barndoms- og Skoleaar, er gjen- given med hans egne Ord, medens Resten ikke har kunnet benyttes som den forelaa, da den udførlig gaaer ind paa Familieforhold, der ikke kunne være af Interesse for Offentligheden; dernæst et meget stort Antal Breve fra og til Berggreen, godhedsfuldt stillede til min Raadig- hed; fremdeles Berggreens Arbejder, trykte og utrykte, og hvad der om dem offentlig er fremkommet; endelig mine egne Erindringer fra et langt Samliv med ham og velvillige Meddelelser fra hans ældre og yngre Samtidige. Hvad angaaer den i Bogen fulgte Retskrivning, er der gjort Fo rsøg paa at udlige Forskjellen mellem Datidens og Nutidens ved Hjælp af den saakaldte „literaire“ . Fuldkommen Ensartethed er ikke opnaaet; man vil støde paa adskillige Inconsekvenser, overvejede eller oversete; for de sidste maa Læserens Velvilje paakaldes. D og ikke blot herfor. En stor Prædikant blandt os har udtalt som sin Mening, at der kun kan prædikes for velvillige Sjæle. Hvis denne Mening er rigtig, gjælder den vistnok ikke blot Prædikenen, men tillige flere andre Meddelelsesformer, saaledes ogsaa den her valgte. Maatte da „Mindeskriftet“ om Andreas Peter Berggreen finde velvillige Læsere; maaske turde det da haabes, at det ikke vilde blive uden al Betydning for vor Kirke-, Skole- og Folkesangs Fremtid og derigjennem for vort Folks aandelige Liv. Svindinge Præstegaard i Octbr. 1895. C. Skott.