AndreasPeterBerggreen

8 7 -

fest at erholde en Text, der kunde anses kvalificeret at componeres til staaende B ru g , o g je g tillader mig derfor at anmode D em , højstærede Hr. B erggreen , om at ville med sædvanlig Godhed assistere os ved denne Lejlighed o g navnlig i Tide at se Dem om efter en ældre Text, der kunde bringes i Forslag til A fbenyttelse“ . Men hvad der ikke tidligere var lykk ed es, lykkedes i Ordets bedste Forstand i 1839, 8a J. L. Heiberg digtede, og W e y se componerede Cantaterne til Kongens Fødsels­ dag, Reformationsfesten o g Rectorskiftet, som siden da regelmæssig bleve afsungne, saa ofte disse Fester af­ holdtes, indtil J. P. E. Hartmann i Anledning a f Kongens 70 Aars Fødselsdag componerede sin Cantate. W e y se s Reformationscantate lever endnu o g vil vel sent finde sin Afløser. Mange o g store vare de Krav, der saaledes stilledes til Berggreens T id o g Kræfter, især naar Tildragelser indenfor Kongehuset foranledigede Afholdelsen a f over­ ordentlige Fester: Sørge-, Kronings-, Formælingshøjtider, der altid fremkaldte nye Cantater. Opgaven var i sig selv vanskelig. Han havde nemlig ikke til sin Raadighed nogen regulær Hær , kun et F risk areko rp s, indenfor hvilket der vel efterhaanden dannede sig en fast Kjerne, men da Studentergenerationerne hurtig vexle, var ogsaa denne meget foranderlig. Solopartierne maatte som oftest besættes med Sangere fra det kongelige Theater, og Tallet a f de Forhindringer, som herved indtraf, var legio. Navnlig Tenoristerne meldte hyppige Forfald paa Grund a f Theatertjeneste eller Forkølelse, ofte kun med Dags eller Timers Varsel. Om at møde til Prøverne var der for Solosangernes Vedkommende sjældnere T a le;