AndreasPeterBerggreen

det var ikke saa vanskeligt at finde Grunde til Ude­ blivelse. „Jeg skal sige D ig N oget,“ skriver en a f disse Sangere til B erggreen : „S. kommer ikke i A ften, saa undskylder Du vel ogsaa m ig.“ Afbudene lod det dog sjælden mangle paa Trøst. En Sanger giver Anvisning paa to andre Tenorister, „der jo nu b egg e ere i Væ lten.“ En A ccom pagnetør bemærker, „at Berggreen sagtens kan faa en anden Spillemand, da der er Guds V elsig­ nelse af den S lags F o lk .“ Under saadanne Forhold kunde Udførelsen ikke altid blive tilfredsstillende, o g det kan træffe, at Berggreen i Brevene til sin Ven Dahl maa k la g e: „Udførelsen var saa slet som mulig.“ I Almindelighed var der dog ikke Grund til saadan K lage, o g hvad Prøverne angaar, have de beredt baade Dirigent og Sangere mange Glæder. Ikke mindst Generalprøven, der en lang T id holdtes paa Festdagen o g paa Univer­ sitetets Bekostning oplivedes a f en lille Anretning, ved hvilken de unge Musasønner styrkede sig til selve Slaget, som de derefter med stor Frejdighed gik i Møde. Intet Under, at de kunde ønske saadanne Festdages hyppige Tilbagevenden o g med en let Textforandring a f F est­ sangens „G id vi maa tidt til L yd a f klare S trenge“ ud­ tale det Haab: „Gid vi maa tidt med Portvin o g Madeira prise D ig h e r !“ Det kunde vel hænde, at Munterheden blev for sto r, og man henlagde saa Generalprøven til en Aften forud for Festen. Den tarvelige „Compotation“ , holdtes da sædvanlig i Larslejstrædes Friskole, indtil et dristigt Sangerhoved undfangede Ideen til et G ilde, A n ­ ledningen mere væ rdigt, hvorom nedenstaaende V ise giver tilforladelig Beretning.