AndreasPeterBerggreen

90 —

-

Se, derfor styred vi vor Kaas i ganske anden Retning, og tappert fra den arme Gaas v i hentede vor Mætning. Thi fyld dit Glas til bredfuldt Maal, stem i, hvis du kan sjunge: „O g dette skal være Hr. Berendts Skaal! lad Skaalen længe runge!“

T.

Lystigheden vexlede dog ogsaa med alvorligere Stemninger, hvorunder Sangerne fandt mangt et Udtryk for deres Hengivenhed mod den elskværdige og for­ dringsløse Anfører, som da de sang til ham:

Mel. Længe var Norden etc. Dagene rinde, Aarene svinde Sporløst i Tidens Umaalte Hfcv. Slægterne vexle, Nye oprinde, Tiden udsletter, Hvad den har bragt.

Eet dog kan trodse Tidernes V exel: Hvad Aanden virked’ Ædelt og kjækt. Dybt det indprentes I Mindernes Tavle, Urørt det gjemmes Fra Slægt og til Slægt. Alt, hvad du stræbte, Alt, hvad Du virked’, Lever paa Folkets Læber i Sang. Du, som det lærte Arven at hæve, Skatten, som næsten V ar sunken i Muld.