AndreasPeterBerggreen

- 96 -

s ig ,“ var han enten Banebryder eller villig Medarbejder. Lad os ikke glemme dette!

I 1817 bragte F. P. J. Dahl B erggreen , dengang endnu Discipel i Frederiksborg Skole, nogle Folkemelodier fra N o rge, ved hvilke hans Opmærksomhed for Folke- tonernes Ejendommelighed først vaktes. Opmærksom ­ heden blev til Interesse, Interessen til Kjærlighed, o g a f denne udsprang et Arbejde i utrættelig Hengivelse, som strakte sig gjennem et Tidsrum a f mere end et halvt Aarhundrede. I 1871 vare hine faa Sange bievne til Væ rket „ F o l k e - S a n g e o g M e l o d i e r , f æ d r e l a n d s k e o g f r e m m e d e , s a m l e d e o g u d s a t t e f o r P i a n o f o r t e a f A. P. B e r g g r e e n “ — omfattende 11 Bind paa ca. 2500 Sider o g indeholdende omtrent 2000 Sange og Melodier, et Væ rk , der vistnok tør betegnes som ene- staaende i Verdenslitteraturen. V i ville prøve paa at skildre dette Væ rks Tilblivelses­ historie. Først maa der s a m l e s i Stilhed, ikke blot fra inden- o g udenlandske Arbejder i lignende Retning, men ogsaa fra Rejsebeskrivelser, ethno- o g geografiske Arbejder, hvor en eller anden Melodi tilfældig kan have forvildet sig ind, og hvorfra der hentes Kundskab om Folkenes Charakter, Sæder og Skikke, Sprog, musikalske Instrumenter o. lign. Om det Studium , Berggreen her- paa har anvendt, bære Anmærkningerne til Værket idelig nyt Vidnesbyrd. Som Bevis paa den Flid, hvor­ med han søgte at bane sig V ej til Texternes For- staaelse, kan anføres, at der blandt hans Papirer findes