AndreasPeterBerggreen

- 98 -

En saa ivrig S øg er og Spørger bliver snart be­ kjendt, o g mange ere de, der af egen Drift komme at meddele h am , hvad de v id e , han søger. Berggreen har ikke selv rejst udenfor Danmarks G ræn ser; beklagede man, at han saaledes havde savnet Lejlighed til at ind­ samle paa fremmed G rund, svarede han: „Jeg kunde dog ikke have gjennemfaret alle Jordens Lande; men naar T rækfuglene komme hjem , sætte de sig ved mit V indue o g syn g e for mig de S an g e , de lærte derude.“ Lic. theol. Ferd. Fenger synger saaledes nygræske, Malere og B illedhuggere italienske, Professor Joh. L an ge spanske, Docent Illberg finske og lappiske. Hærskaren a f Fugle, der kunne Hjemmets Sange, er utallig, Præster og Lærere synes ifølge deres Natur at være de mest meddelsomme; men ogsaa fra andre Kredse komme Sange. Saaledes tilbyder daværende Redaktør Bille at væ re Berggreen til T jen este, hvis han fra hans Læber vil aflæse en Bondevise, Bille i Barndommen har hørt i Sorøegnen „Soldatens B rev til sin K jæ reste“ . Et smukt Vidnesbyrd om L y st til at meddele, hvad der mulig kunde være a f Betydning, møder os i et Brev fra Chicago a f 26de April 1873. Det lyder saaledes:

Høj velb aarne Hr. Professor P. A . B e rg g re e n ! Kjøbenhavn.

Indlagte Melodi hørte je g for to Aar siden paa Overrejsen til Amerika. Dens Værd kan je g ikke be­ dømme; men da je g hørte den, følte je g mig tiltalt der­ af, o g je g er ikke siden bleven træt a f den.Paa Emigrantskibet var je g kun skilt fra tredje Plads ved en