AndreasPeterBerggreen

— 101 —

I taknemmelig Følelse af, hvad je g skyldte Dem for Meddelelsen af de interessante Folkemelodier, lod jeg mig den Dag, da De var rejst (den 17de Novbr.), hente en F laske T o k a ye r o g drak om Aftenen i min Families Kreds min ungarske V ens Skaal i ungarsk Vin. Jeg, som aldrig før havde smagt den Vin, blev saa indtagen a f den, at je g oftere siden har delicateret mig dermed, o g je g kan forsikkre Dem — aldrig uden at have Dem i venlig Erindring; je g har saaledes Dem at takke for Bekjendtskabet med ungarsk Musik o g ungarsk Vin. Det Ene er saa sødt som det Andet. Jeg beder Dem modtage de to første Bind af mine Folkesange som en Bekræftelse paa vor Venskabspagt, en saadan sluttes let mellem sympathiserende Hjerter. Erindringen om de faa ø jeb likke, vi levede sammen, vækker hos mig en vemodig Beklagelse af, at vi ikke fandt hinanden tidligere. L ev vel! Gud være med Dem o g glem ikke Deres Dem hengivne A. P. Berggreen. I et Brev til Biskop Laub yttrer Berggreen: „Næste Bind skal bestaa a f engelske, skotske o g irske Melodier; en Mængde S tof har je g samlet, ja ! næsten alt for meget. Desværre have de engelske Udgivere ofte troet at maatte forbedre paa. Melodierne ved tilføjede melismatiske Forsiringer; ogsaa Texterne skulle i mange Samlinger være behandlede med megen Vilkaarlighed. Herom kan je g til L ykke raadføre mig med indsigtsfulde Mænd.“ —- Berggreens medfødte kritiske Sans udvikles under Arbejdet og skærpes, Stoffet vo xer med Aarene.