AndreasPeterBerggreen

— l i ? —

gjennemgaaende blev iagttaget om hans Arbejde, kræn­ kede ham dog. I et B rev til Laub fra 1861 skriver han saaledes: „Med mine Folkesange gaar det for saa vidt godt som de vedblive at komme regelmæssigt ud; men Deltagelsen fra Publikums Side skal je g ikke kunne sige stort om ; thi Subskriptionen er kun rin g e , og offentligt lyder kun meget sjælden en Stemme om A r­ bejdet, o g da er det kun for med et Par Ord at berette, at et Hefte er udkommet. En Undtagelse gjorde „Fædre­ landet“, som havde optaget en Anmeldelse a f første Bind, da det var sluttet. Om andet Bind har je g Intet s e t1). Tred je Bind (de svenske Melodier) er halvt færdigt, saa at je g glæder mig til at kunne sende Dem det i E fter­ sommeren. Ja! sandelig, — je g glæder mig dertil. Der er nogle faa Venner, som med oprigtig Deltagelse følge mit Arbejde; mellem disse er je g lykkelig ved at kunne tælle Dem. Denne lille Kreds er mit Publikum, for saa vidt nemlig som Publikum understøtter mig ved sin Opmuntring. Naar Hr. N. N. o g Consorter compo- !) Allerede i 1843 indeholdt „Fædrelandet“ Nr. 1234 og 61 en for­ træffelig og indgaaende Bedømmelse af Folkesangenes iste Bind, ligesom det i 1859 Nr. 300, efter at 2den Udgave af de danske Folkesange var udkommen, gav en grundig og varmt anerkjendende Kritik af denne — undertegnet Chr. R ., et Mærke, der tyder paa vor bortgangne Digter Chr. Richardt. Ogsaa andre Blade have omtalt denne Udgave af de danske Folkesange med Anerkjendelse, derimod synes Pressen i det Hele at have tiet om alle følgende Bind, indtil et Omslag indtræder med Aaret 1869. Det tør maaske antages, at Dr. Chrysanders udførlige og for Berggreens Arbejde saa hædrende ^Anmeldelse (se Side 120 Hg.) ikke har været uden Andel i den Interesse, som nu her hjemme lydeligt kom til Orde. Det er jo ikke usædvanligt, at vore Musikere først maa hente deres Anerkjendelse fra Udlandet.