AndreasPeterBerggreen

— 118 —

nere en Polka, saa stødes der i Basunerne; men et musikalsk Arbejde, for hvilket der ligger en Idee til Grund, er for tungt for vor T id s travle Mennesker, der ikke have Raad til at lade deres T anker dvæle saa længe paa eet S ted .“ O g den 2 i de Juni 1864 hedder det fremdeles: „Jeg tilstaar, at det slet ikke har været m ig behageligt, at Udgivelsen a f de tydske Folkesange ju st skulde falde sammen med denne T ids Begivenheder; men je g haaber dog, at man vil indrømme Udgiveren a f Folkesangene Ret til, hvad dette Arbejde angaar, at indtage en kosmopolitisk Stilling, uden at han skulde udsætte sig for at betragtes som indifferent eller udansk. Imidlertid har det snarere moret end ærgret m ig, at Udgivelsen a f de tydske Folkesange er a f Pressen forbi- gaaet med en T au shed , der endog strækker sig saa vidt, at de næppe ere bievne nævnte i et Avertissement.“ Efter sit Arbejdes Natur har Berggreen ikke kunnet indskrænke sig til som S. K ierkegaard at søg e „den Enkelte,“ har maattet ønske at finde et Publikum , helst et stort; men alt som Tiden skred, lærte han at være glad for ,.de Enkelte,“ der med A lvor fordybede sig i hans Arbejde. Det tør vel ogsaa antages, at der trindt om i Landet findes d e, som atter og atter søge tilbage til den Skat a f Poesi, der i dette er nedlagt, o g stundom sende en taknemmelig T anke til den Mand, hvis levende, trofaste og opoffrende Kjærlighed til Folkesangen de skylde mangen stille Tim es Vederkvægelse. A f og til har en og anden af disse Enkelte følt sig tilskyndet til for Berggreen at udtale sin Taknemmelighed, og en saadan Udtalelse kunde for lang Tid opmuntre o g glæde ham , enten den saa skyld tes Mænd, hvis Navne paa