AndreasPeterBerggreen

— 119 —

Videnskabens o g Kunstens Omraader have Væ gt, eller skrev sig fra Saadanne, der maaske vare ham, i ethvert Fald Almenheden ganske ubekjendte. Et Par Exempler paa saadanne Udtalelser — valgte i Flæng — skal her anføres. Professor N. V. Dorph skriver: „T a k for Deres mig tilsendte „Folke-Sange o g Melodier“ ; De har ved disse Samlinger givet enhver Musik- o g Fædrelandselsker en dyrebar, ubetalelig S kat; gid De ikke maa trættes i Deres musikalske Virksomhed. Min Søn gjør næsten ikke Andet i sin Fritid end spille Deres Folkemelodier.“ En ukjendt Mand sender Berggreen nogle Notitser om en V ise, hans Moder sang; han gjør det „som Elsker a f Folkeviser o g som en a f de Taknemm elige, der takke og paaskjønne Dem for deres Udgivelse og Be­ handlingen a f samm e.“ Den trofaste Biskop L aub, der bestandig styrker sin V en , naar denne i mismodige ø jeb likke har klaget over Miskjendelse eller dog m ang­ lende Anerkjendelse, udtaler sig i et Brev fra 1868 saa- ledes: „Om De ogsaa skulde have Ret i, at Flertallet er Dem imod eller arbejder i modsat Retning uden at ændse Dem , saa mener je g endda, at De har faaet en Plads i Verden, som De kan være glad ved , naar De kun erindrer, at det er i V erden, altsaa dér, hvor der egentlig kun skal saaes, men ikke høstes, hvor nogle faa Lykkelige faa Frugten at se eller Høsten at .nærme sig, men altid kun som LTndtagelser og maaske da især, fordi det blev deres Lod at virke for det nærmest L ig ­ gende, ikke for det Højeste, der ikke saa snart naaer sit Maal. O g selv disse, netop disse ville i Reglen, naar de ikke hastig rykkes bort, naa til en T id , da de ere overfløjede a f de Efterkommende og Intet mere betyde.