AndreasPeterBerggreen

— 120 —

Den M iskjendelse, hvorunder De mener at lide, kan næppe angaa det store Værk, som je g nu nærmest maa tænke paa: her er det Deres Kald at samle fra Fortiden og gjemme til Eftertiden, bevare det Gamle rent og lade det komme an paa Tidens G an g , hvorledes det skal gribe ind i det, som herefter skal komme frem. Der er saaledes en Nutid, som maaske kan synes et tomt Rum, der ikke giver Dem nogen Glæde, men som alligevel med eller mod sin Vilje maa tage imod, hvad De læ gger ind i det o g gjemme det, og hermed er dog Deres nærmeste Formaal opnaaet.“ Naaede Folkesangsvæ rket stundom til Udlandet — det var i saa Fald sædvanlig Fjenderne o g de S a g k yn ­ dige, som fik det i Hænde - fremkaldte det altid Be­ undring og varm Anerkjendelse. Blandt de udenlandske Kritiker ville vi fremhæve en Anmeldelse i „Leipziger Allgem. mus. Zeitung“ for 1869 Nr. 5 1— 52 a f Bladets lærde Redaktør Dr. Chrysander. „Th ibau t“ — saa begynder Artiklen — „omgikkes med den Plan at samle det Bedste af Nationernes Sange i et saadant U d valg, at det med Rette kunde kaldes en duftende Blomstersamling o g til­ lige i saadan Fuldstændighed, at det var en tro A fspej­ ling af de forskjellige Folkesanges væsentlige T ræk o g charakteristiske Særpræg. Et saadant Væ rk lykkedes som F rugt af et helt L iv i hint lille, aandeligt højt be­ gavede o g bestandig efter Dannelsens højeste Maal stræbende nordiske Folk, hvis Lærde først har oplukket for os vor Fortids „Sangdocum enter“ i Eddaen, og som endnu den D ag i D ag føler sig i Slægtskabsforhold til den sang- o g sagnrige Oldtid . . . Udgiveren er en erfaren, i den praktiske Musik grundigt bevandret Tonekunstner,