AndreasPeterBerggreen

— 126 —

sommere over østifterne o g fandt hist o g her i Jylland saa stærk Modstand, at man dér maatte lade Folket beholde sin gam le Psalm ebog; men den maa dog siges i et halvt Aarhundrede at have været den egentlige K irkepsalmebog her i Danmark. Det tør anses for unød­ vendigt her at give en Charakteristik a f denne Psalmebog. De Fleste kjende dens Mangler,der „ikke saa meget ligge i, hvad den siger, som i, hvad den udelader“ 1). Men hvad den udelader, er just det, der skulde siges:

„D et Ord, at Gud saa kjærlig lod Sig ved sin Søn forsone; Det Ord om Jesu D ød og Blod, Der har saa stærk en T one.“

O g hvad den siger, er i Indhold o g Form uden Aand og Kraft, forladt af al Poesi. Foruden anden og større Fortræd, som den afstedkom , har den da ogsaa bidraget sit til at gjøre Folk kjede a f Psalmesang. Meget charakteristisk i saa Henseende fortælles, at Biskop T a g e Müller, der blev theologisk Candidat 1799, i sin Student­ o g Candidattid ikke engang ejede nogen Psalmebog, skjønt han gik flittig i Kirke og selv prædikede. Un­ drede Nogen sig senere o ver, at Sligt kunde have været muligt, sagde h a n : „Det hørte nu engang ikke til“ 2). De Fleste have dog vel nok ejet en Psalmebog, men ikke brugt den, i hvert Fald ikke i Kirken. Man ind­ fandt sig dér sædvanlig ved Prædikenens Begyndelse og

9 L. Koch : Biskop N. E. Balle. S. 109. a) L . Koeh: Den danske Kirkes Historie i Aarene 1801 — 17. S. 134.