AndreasPeterBerggreen

— 129 —

vore Psalm ebøger findis, oc ellers i vore Christelige Huse giengse erre“ , hvorimod K ingo en Menneskealder senere erklærer, at han „har sat disse Aandelige Morgen- o g A ftensange under nogle Melodier, som ellers af Mange sjungis med forfængelig Ord: Jeg haver dermed vildet gjort de v e l k l i n g e n d e o g b e h a g e l i g e Melo­ dier, saa meget meere Himmelske og dit Sind (om dig det befalder) diszmeere andægtigt; At om du lcand lade dig undertjden befalde, for en Melodies Artigheds skyld, at gierne anhøre en San g om Sodom a; Du meget meere (om du est et ret Guds Barn) skulde lade dig behage, under selvsamme Melodie, at høre en San g om Zion .“ A t den Sidstes Anvisning er hørt og fulgt med større L y st end den Førstes Advarsel, kan bl. a. ses af C. A. Thielos Bemærkning i hans „Tanker og Regler om Musikken“ Kjøbenhavn 1746 S. 9: „Man tager uden B e­ tænkning, som je g selv har hørt og erfaret, forliebte Italiænske Arier, sætter i et andet Sprog en Aandelig T e x t derunder, og fører dem saa op paa hellige Steder; men de klinger, paa reen Dansk at sige, alt for forliebt, og følgelig ere in Stylo Ecclesiastico Foragt væ rd.“ De franske o g italienske Toner ere siden forøgede eller omskiftede med andre Nationers „fædrelandske o g frem­ m ede“ ; Sirenesangen ervedbleven at lyde overVandene, og ikke altid har der paa Skibet været en Odysseus, betænksom nok til i T ide at stoppe Mændenes øren , at de ikke skulde lade sig forlokke. Berggreen har dog været en saadan Odysseu s, o g det skal nævnes som en a f hans uvisnelige Fortjenester, at han aldrig er bleven træt a f at aflægge Vidnesbyrd mod den urene Sammenblanding a f kirkelig og verdslig S an g , altid har

9