AndreasPeterBerggreen

været rede til at paapege og modarbejde Forsøgene paa at bringe Sirenesangen til at gjenlyde under Kirkens Hvælvinger. Endog de kjære Folkemelodier, — o g hvem herhjemme har elsket dem højere end han, hvem er, som han, trængt ind i deres inderste Væ sen — an­ ser han i det JHele taget for at være uskikkede til kirke­ ligt Brug. Indvendes, at mange bekjendte Kirkemelodier oprindelig have været verdslige San ge, indrømmes vel dette, dog med den Indskrænkning, at saadanne Melo­ dier da dels i o g for sig have en kirkelig Charakter, enten den nu er Melodien medfødt eller er fremgaaet a f en for længe siden foretagen Omarbejdelse, o g dels ere de tidligere verdslige T exter gaaede tabt eller traadte i Baggrunden for de saa længe sungne religiøse. Der gjøres ogsaa opmærksom paa, at Componister i det 16de og 17de Aarhundrede hyppigt lagde Melodien i en Mellemstemme (Tenoren) o g tildækkede den med deres contrapunktiske Kunst for saaledes at skjule, at den var laant fra en verdslig Sang, o g paa denne Maade under harmonisk Forklædning indsmugle den i Kirken. Mod Melodier af de sidstnævnte Arter vil han dog ikke præ­ dike Korstog til deres fuldstændige Udryddelse; det maa tillades kirkelig T akt o g musikalsk Forstaaelse und­ tagelsesvis at skjænke dem Livet. Den nye V e j, Berggreen har betraadt, er allerede angiven ved Titlen paa hans Væ rk: Aandelige Sange med Melodier. Han kalder det ikke Choralbog. V ist­ nok ere paa ganske enkelte Undtagelser nær alle M e l o ­ d i e r n e fra tidligere Choralbøger, navnlig da Zincks og W ey se s, heri optagne, men i en n y R e d a c t i o n , frem­ gaaet under bestandig Sammenligning a f .de ældste