AndreasPeterBerggreen

131 -

Kilder; „je g tør sige, at je g ikke har forandret en eneste Node uden dertil at have havt en paa een G ang historisk og æsthetisk Berettigelse, eller ogsaa er Forandringen ligesom foretegnet mig a f en anden, med den forandrede parallel, Sæ tning“ 1). Han hævder, at han ved sin Frem- gangsm aade er kommen det Gamle nærmere, hvorimod hans senere Forgængere egentlig have indbragt noget Nyt. De gam le Optegnelser vise nem lig, at Sangen i den protestantiske Kirkes tidligere D age har havt en ganske anden Charakter af Livlighed end den, der møder os i hine Choralbøger. Den a f sine Lænker frigjorte livligere o g mere syngelige Melodi kræver nu ogsaa en h a r m o n i s k B e ­ h a n d l i n g , forskjellig fra den, tidligere Bearbejdere have fulgt. For dem har den harmoniske K r a f t været Hovedsagen, og de have søgt den ved dristig Sammen­ stilling af de enkelte A ccorder, men mindre havt for Øje den sangbare Stemmeførelse, som tilvejebringer den Forbindelse mellem A ccorderne, hvoraf egentlig først Harmoni fremgaar. Berggreen har derimod sat for 4 S y n g e s t e m m e r og har derved undertiden maattet give A fkald paa Accordernes større Glans og mere imponerende V irkning; men til Gjengjæld har han op- naaet at gjøre det Hele syngeligt o g flydende, hvad der kjendes, ikke blot naar Psalmen udføres a f 4 Sangstemmer, men ogsaa naar den spilles paa Orgelet eller Pianofortet. Den Del a f Arbejdet, som indbefatter det G a m l e , vilde ikke kunnet være lagt i bedre Hænder end Berggreens, der i sit Folkesangsvæ rk havde givet fuldgyldige Beviser

!) Smign. „Evangelisk Ugeskrift-1 for 1855 Nr. 32. 9 *