AndreasPeterBerggreen

— 133 -

er den lille F lo k “, der aander saa glad og inderlig en T r o , og R u n g den smukt bevægede „Rejs op dit Hoved, al Christenhed“ . A f Berggreen selv findes et stort Antal Melodier, som dog ingenlunde alle skylde Psalmeværket deres T il­ blivelse. Berggreen er ikke bleven Psalmecomponist, fordi han skulde udgive et Psalmevæ rk, tværtimod har han fra sin tidlige Ungdom følt sig stærkt hendragen til denne Art a f musikalsk Production. En Del a f disse hans ældre Melodier ere nærmest i den Zinc.kske Stil; andre ere af en livligere Charakter, væsentlig den samme som den, der præger de mange til Psalmeværket senere componerede Melodier; thi med Aaret 1852 aabner sig et rigt o g fuldttonenende Melodivæld, der i to Aartier vedbliver at strømme. A f Berggreens egne Psalmemelodier ere mange trængte igjennem saa godt som til alle Menigheder, hvor man da ikke kunstigt har søgt at holde dem ude. Andre ere kun kjendte dér, hvor man med aaben Sans for deres Væ rd har gjort sig nogen Um age for at indføre dem. Enkelte ere vel mindre betydelige, Mangen vilde maaske sige matte. Hvad saadanne angaaer, kan her være Stedet til at minde om det Martensenske Udsagn, at i Psalmedigtningen er hverken det Matte eller det Brogede at anbefale, dog kan i mange Tilfælde mat være bedre end broget. Men det langt overvejende Antal kræver Opmærksomhed o g Anerkjendelse. A t motivere Dommen over en Composition er en saare vanskelig S a g ; handles der om et Digt, kunne Ordene føres som Vidner; det lader sig ikke gjøre med Toner uden ved Hjælp a f vidtløftige Nodebilag. Imidlertid er der saa ofte over Berggreens