AndreasPeterBerggreen

-

135 ^

VVeyse, ville med Interesse høre, at en Mand i sin T id foreholdt B erggreen , at hans Melodi lignede W eyses, hvortil Berggreen svarede: „Om der er Lighed veed je g ikke; det skulde i saa Fald glæde mig, da je g har com- poneret min Melodi otte Aar, fø rW e y s e sin“ . Fremdeles de ved deres Barnlighed tiltalende o g a f Børn saa gjerne sungne „Velkommen igjen, Guds Engle sm aa“ og „L y k ­ salig, lyk sa lig“ ; „Haabet ogsaa blege Kinder“ , der stille vifter Paasketrøst gjennem de Dødes H ave, o g den ve- modig-skjønne „Læ r mig, o Skov, at visne g lad “ . De M elod ier, som udtrykkelig ere componerede til Psalmeværket *), ere baarne a f den samme Aand, træde i det samme Spor, sigte til og naa alle det samme Maal: Værdighed forbunden med Livlighed. A f disse nævnes „Guds Menighed s y n g “ , der vist bruges overalt i Dan­ mark udenfor de Grundtvigske Menigheder; „Du, Herre Christ“ , der ligeledes allevegne er tilegnet; den ynd ig­ rørende Melodi „Med sin A labasterkrukke“ . Denne T ex t havde dybt grebet Berggreen og foranledigede ham ofte til at udtale sin store Beundring for Grundtvig som Psalmedigter. Om Grundtvig og hans Disciple paa lig­ nende Maade have følt sig tiltalte a f Berggreens Melodi, vides i k k e ; næppe nogensinde ville dog disse Ord finde et musikalsk Udtryk mere svarende til deres ydm yg e Inderlighed. Thi dyb Ydm yghed og stille Inderlighed ere de Stemninger, der sædvanligst fylde Berggreens Bryst o g føde hans Sange. Sjældnere har det Rum for jubelen, og forholdsvis faa ere de Psalmer, hvori denne finder Toner. I „Christ stod op a f D øde“ ere de fundne; 1) Flere af de Melodier, hvormed Hovedværket i senere Udgaver er forøget, omtales for at undgaa Gjentagelser allerede her.