AndreasPeterBerggreen

136 —

—

mærkeligt nok har en nyere K ritiker1) ment, at denne Melodi staar langt under Rungs o g dadiet dens „fan- fareagtige Slutning“ . Det er dog naturligere, derfor rigtigere o g mere udtryksfuldt, naar Melodien paa dette Sted svinger sig opad, end naar den bevæger sig i modsat Retning og lader Jubelen ende i det Dybe. Derimod udtaler samme Kritiker om Melodien til „Væ r velkommen Herrens A a r “, at den staaer over alle nyere danske Psalmemelodier; den eneste, der efter hans Me­ ning kan maale sig med den, er W e y se s „Den signede D a g “ , denne mere kirkelig, Berggreens mere folkelig­ dansk. Om end det nok kan forstaaes, hvorfor just denne Melodi a f nævnte Kritiker hæves saa højt, ville de Fleste næppe finde tilstrækkelig Grund til i saadan Grad at foretrække den for saa mange andre a f vore nyere skjønne Psalmemelodier, de være componerede af Berggreen eller Andre. D og noteres Udtalelsen her under Hensyn til, at hverken den ældre eller nyere Kritik ellers plejer at være ødsel med sin Ros over Berggreen. „Aldrig er je g uden V aad e“ hører ligesom „Du Herre Christ“ til de Melodier, der strax ved Væ r­ kets Fremkomst bleve Yndlingssange i Menigheden; siden er den falden noget i U n a a d e , og denne er vist­ nok tiltaget, efter at det blev almindelig bekjendt, at Gade ikke syntes om den. Det maa indrømmes, at den hører til de Melodier, som l a d e sig foredrage saaledes, at de faa Charakteren af „Selskab ssange“ : men ved en almindelig Folkeafstemning vil man dog næppe faa den jaget i Landflygtighed. „Far V erden, far v e l“ danner

y) Th. Laub: Kirkesangen S. 113.