AndreasPeterBerggreen

melodiske o g harmoniske Virkninger. Til Psalmen ..D ej li g e r d e n H i m m e l b l a a “ har W e y s e componeret en Melodi, der ved sin noget urolig hoppende Bevægelse aabenbart er bestemt til at fremkalde Følelsen a f Stjer­ nernes Tindren. Berggreen giver os i sin Melodi, der saavel som dens Harmonisering skrider roligt fremad, nærmest Stjernernes stille dragende Magt. Forunderlig skjønt virker Altens c, der i femtesidste T ak t først ind­ træder, efter at de tre andre Stemmers T on er ere an- slaaede — endnu en lille Straale fra Stjernen i det H ø je .' „Jo større Kors, des bedre Bønner“ er en stor og skjøn Melodi, men noget vanskelig o g er hidtil vist kun sjæld­ nere brugt. „A t sige Verden ret F arve l“ hører ligesom „Med sin A labasterkrukke“ til de Grundtvigske Psalmer, der dybt have bevæget Berggreen. L ever man sig ind i denne Melodi, vil man selv blive hjertegreben, som han har været det. Det er tvivlsomt, om Gebauers eller B erggreens Melodi til „Saa vil vi nu sige hverandre F arvel“ er at foretrække. Den førstes mørkere og al­ vorligere Charakter leder mest Tanken hen paa den Strid, der bier paa Guds Børn, naar Forsam lingen op­ lø se s, o g de maa skilles. I den anden, lysere o g mil­ dere, rører sig G jensynets H a a b ; Afskedsstemning hviler dog baade over Melodien o g dens Harmonisering, hvor de hyppigt tilbagevendende Forudhold frembringe en ganske særegen Følelse a f Vemod. Endnu skal kun nævnes Melodierne til „G iv mig Gud en Psalmetunge“ o g „Am en “ , Texter, som egentlig ikke have været bestemte til at syn g es; den første en inderlig, men rolig o g klar Bøn om Sangens Naadegave, den anden hjertelig, maa-