AndreasPeterBerggreen

- 139 ~

ske nok noget „følsom ,“ dog i mangfoldige Menigheder hyppigt sungen til megen Opbyggelse.

Det nye Psalmeværks Anvendelse til gudstjenstlig Brug stødte paa mange og store Hindringer, der først o g fremmest udgik fra helt eller halvt umusikalske K i r k e s a n g e r e o g O r g a n i s t e r , navnlig paa Landet og i de mindre Kjøbstæder. I et Brev a f 23de Dec. 1857 takker Biskop Laub Berggreen for den dejlige Jule­ hilsen, han har sendt ham o g tilføjer: „De veed allerede, hvor meget je g sympathiserer med Dem o g Deres Sange, saa det er intet Nyt, naar je g siger, at je g tinder denne saa sand o g simpel-yndig, at je g ret kunde øn ske, at den V iborgske Menighed maatte faa den at høre i disse Helligdage. Der hørte jo ikke meget til, o g endda er det mere, end je g tør byde vor Organist Det har nu vist aldrig været synderlig bevendt i den lutherske Kirke, hverken med Menighedens eller dens Lederes Sang, der allerede a f Luther beæres med Navnet „Eselgeschrei“ . Naar man nutildags i høje Ton er roser Reformations­ tidens o g det nærmest følgende Aarhundredes Menig­ hedssang, forvexler man sikkert denne med Chorsangen, det vil sige flerstemmig K irkesang, udført a f et musi­ kalsk dannet Chor, saaledes som man efter den katholske Kirkes Exempel havde optaget den. For denne Chorsang har der indtil den seneste T id her hjemme kun været

lJ Den her omtalte Melodi har vistnok været den nye til „Et Barn er fodt i Belhlehem “.