AndreasPeterBerggreen
— 141 --
d ige, der have mere E vn e, end de bruge. Overalt er han betænkt paa at lette Væ rkets Anvendelse ved at gjengive det i en tostemm ig Udsættelse, let overkomme lig o g let handlelig til B rug for K irkesangeren, og en trestemm ig, let spillelig for mindre dygtige Organister; fremdeles ved at vise, hvordan et Forspil kan dannes ved Forbindelse a f Melodiens første og sidste Takter, „et Husraad, der dog maaske ikke er a f de sletteste“, og ved at gjøre Indrømmelser i Retning a f større Hur tighed, end den tidligere Tempoberegning havde angivet. A'Ien bestandig hævder han Fornødenheden a f, at der tages Hensyn til T exten s o g Melodiens Overensstem melse i Charakter o g Stemning, fremhæver det lidet passende i at synge Passionspsalmer til Melodier hentede fra Julepsalmer o g i det Hele foretage lignende Ombyt ninger mellem Melodier a f lysere og mørkere Charakter. Fremdeles gjør han opmærksom paa det øn sk elige i, at de kirkelige Hovedfester paatryktes et særegent Stem pel ved Melodier henhørende til hver især. Anklagen for det store Antal Melodier imødegaar han saaledes: Conventspsalmebogen indeholder 570 T exter i 91 for- skjellige Versemaal, Psalmeværket 160 Alelodier, hvoraf dog de 18 kunne betragtes som uvedkommende, da deres T exter ikke findes i P salm ebogen v) ; foruden de i f ø l g e V e r s e m a a l e t n ø d v e n d i g e 91 Melodier er der altsaa i Samlingen givet 51, ved hvilke han har søgt at fyldestgjøre Hensynet til det forskjellige Indhold af de re-
9 Ere optagne ifølge et Løfte til den „herlige, forevigede Psalme- digter“ C. J. Boye (se „Om Menighedssangen“).
Made with FlippingBook