AndreasPeterBerggreen

— 141 --

d ige, der have mere E vn e, end de bruge. Overalt er han betænkt paa at lette Væ rkets Anvendelse ved at gjengive det i en tostemm ig Udsættelse, let overkomme­ lig o g let handlelig til B rug for K irkesangeren, og en trestemm ig, let spillelig for mindre dygtige Organister; fremdeles ved at vise, hvordan et Forspil kan dannes ved Forbindelse a f Melodiens første og sidste Takter, „et Husraad, der dog maaske ikke er a f de sletteste“, og ved at gjøre Indrømmelser i Retning a f større Hur­ tighed, end den tidligere Tempoberegning havde angivet. A'Ien bestandig hævder han Fornødenheden a f, at der tages Hensyn til T exten s o g Melodiens Overensstem ­ melse i Charakter o g Stemning, fremhæver det lidet passende i at synge Passionspsalmer til Melodier hentede fra Julepsalmer o g i det Hele foretage lignende Ombyt­ ninger mellem Melodier a f lysere og mørkere Charakter. Fremdeles gjør han opmærksom paa det øn sk elige i, at de kirkelige Hovedfester paatryktes et særegent Stem ­ pel ved Melodier henhørende til hver især. Anklagen for det store Antal Melodier imødegaar han saaledes: Conventspsalmebogen indeholder 570 T exter i 91 for- skjellige Versemaal, Psalmeværket 160 Alelodier, hvoraf dog de 18 kunne betragtes som uvedkommende, da deres T exter ikke findes i P salm ebogen v) ; foruden de i f ø l g e V e r s e m a a l e t n ø d v e n d i g e 91 Melodier er der altsaa i Samlingen givet 51, ved hvilke han har søgt at fyldestgjøre Hensynet til det forskjellige Indhold af de re-

9 Ere optagne ifølge et Løfte til den „herlige, forevigede Psalme- digter“ C. J. Boye (se „Om Menighedssangen“).