AndreasPeterBerggreen

— 143 —

til en Række Anklagepunkter. Først dadies de af B erg­ green i Indledningen fremsatte Grundsætninger og den Kritik over Anvendelsen af verdslige Melodier, som der er kommen til Orde, hvilken Fenger kalder „knusende“ og betragter som saarende, fordi Berggreen ved at anføre de sletteste a f disse Melodier sammenblandede med de bedre har ladet det gaa ud over det Hele under eet, idet han aabenbart har havt den Grundtvigske Kirkesang for ø je uden dog at nævne den. Fremdeles dadler han, at Forfatteren efter egen Sm ag og eget Udvalg har villet bestemme „for os And re“, hvilke Melodier der ved en kirkelig Gudstjeneste tør b ruges, o g hvilke ikke; beklager, at saadanne Melodier, der fra de gudelige Forsam linger ere bievne Mange kjære — han nævner blandt disse „Hvor salig er den lille F lo k “ og „Saa vil vi nu sige hverandre F arvel“ — ikke ere optagne i Sam lingen, at Vartou-Sangene ganske ere bievne ude­ ladte. „Mange a f disse S an g e“ — bemærker Fenger — „ere sagtens Hø o g Straa; men det skal Tiden nok for­ tære; det vil vise sig, hvad der holder sig længst hos Folket, enten de blandt det selv opkomne og af en Christen Menighed optagne Toner, som i det foreliggende Værk ringeagtes, eller de dels p a a B e s t i l l i n g , dels af Samleren selv componerede Melodier“ — en Appel til Efterverdenens Dom , som Fenger selv føler ikke for øjeblikket beviser Noget. Anmeldelsen, der helt igjen- nem er holdt i en rolig og lidenskabsløs Form , viser dog, hvor dybt den Grundtvigske Retnings Mænd have følt sig saarede og skuffede v ed , „at den Mand, som ellers i saa mange Henseender vilde kunne være vor Kirkesang til den største N ytte, skal indtage et Stand-