AndreasPeterBerggreen

H ö —

-

lornemmelig ud paa uden egentlig Motivering at hævde W e y se s Choralbog, fordi den havde holdt sig til det S to f, der forelaa, o g at dadle B erggreen s, fordi den havde optaget saa meget N yt, o g dette N ye fandt ikke Naade for ,,36’s “ ø jn e. „Det havde været naturligere, j a s ø m m e l i g e r e skriver han, om der hlot var tænkt paa et T illæ g; man havde da undgaaet den Mislighed, at den harmoniske Behandling a f næsten det Halve af Hr. B erggreens Sam ling overfor W e y se s maatte vise sig i et meget ufordelagtigt L y s .“ Utilgiveligt forekom det ham især, at medens W e y se for sit Væ rk kun havde com- poneret 3 Melodier, havde B e r g g r e e n s e l v skrevet hele 26 for sin Sam ling; men ogsaa over hans Med­ skyldige udøste „36 “ sin V redes Skaaler. „Hvad de 41 Melodier“ — skriver han — „angaaer, som ere com- ponerede a f nulevende danske Componister, vil vist en­ hver af de ærede Herrer gjerne indrømme, at disse kun ere at betragte som F o rsø g “ , og a f disse F o rsøg ere efter hans Mening kun de færreste nogenlunde lykkedes, de fleste lade meget tilbage at ønske i Opfindelse, Charakter o g har­ monisk B ehand ling1). „Fraregnet det, som findes hos W ey se , saa indeholder Berggreens Sam ling en Blanding af saare lidet Godt, meget Middelmaadigt, adskilligt Daarligt, Psalmemelodier, Folkemelodier, Compositioner af Lærde, Halvlærde o g U læ rde“ , o g han slutter med at henlede Autoriteternes Opmærksomhed paa denne S a g , vigtig ikke alene for den offentlige Gudstjeneste, men ogsaa for Musikkens Dyrkelse i Alm indelighed, idet han i alle Musikkyndiges Navn udtaler den O verb evisn in g, at

') Heller ikke Valget af de optagne Folkemelodier billiger han, saa lidet som disses harmoniske Behandling.