AndreasPeterBerggreen

Som om han ikke var den Nærmeste til at udføre sin egen Idee, ligesom han vel og saa maatte antages for den, som deraf især var baaren, men skulde bede Andre om at gjøre det, han selv følte Kald til.“ Skjønt Rung havde erklæret, at det i denne Strid ikke kom an paa Specialitet', men paa Totaliteten, gaaer han dog ind paa en stor Mængde Enkeltheder, hvis Udredelse synes ham tjenlig til Forsvar for W e y se og Angreb paa Berggreen. Berggreen følger ham i alle disse Enkeltheder, særlig med Hensyn til Spørgsmaalet om G jennemgangstoner o g skjulte Kvinter o g Octaver med en Udførlighed og N øjagtighed, for hvilken her ikke vil være Plads. Som Prøve paa, hvorledes han og saa i det Enkelte veed at væ rge sig , hidsættes dog følgende: „Rungs Kritik a f Nr. 59 (..Himlen aabnes, Mørket svinder“ ) er ret charakteristisk. Jeg havde for paa den for ham mest overbevisende Maade at godt- gjøre Tilladeligheden af at give en Melodi „to og to ens N oder- paa samme A cco rd , selv om den oftere blev gjen tagen , henviist ham til den a f W e y s e compo- nerede Melodi Nr. 115 („Den signede D ag med Fryd vi se-). Plan har nu ladet b egg e Melodierne aftrykke ved Siden a f hinanden. Man skulde tro for at bevise min Menings Rigtighed; thi ligesom min Melodi begynder med en 4 G ange efter hinanden anslaaet Cdur-Accord i Grundformen, saaledes begynder W e y se s med en 4 Gange efter hinanden anslaaet Ddur-Accord i Grund­ formen; hos mig har Melodien kun „to o g to eens Noder“ paa samme A cco rd , hos W e y se er der endog- saa i iste o g 17de T ak t ..tre eens Noder“ paa samme A ccord ; efter den a f mig 4 Gange gjentagne Cdur-Ac-