AndreasPeterBerggreen

— 154 —

Forandring i Stilling anslaaes 10 G ange efter hinanden; men og sa a hos Palestrina o g de andre Mestere fra samme Epoke er en saadan G jentagelse meget alminde­ lig. Den længere Dvælen paa samme A ccord er et, og det simpleste, a f de Kunstmidler, hvis Anvendelse giver Satsen i hine gamle Compositioner en egen Bredde og især under Følgen a f flere Accorder i Grundformen Charakteren a f simpel Storhed. Nu er min Melodi vist­ nok ikke og skulde heller ikke være i hin gam le Stil; men hvorledes den ved G jentagelsen a f samme Accorder, næsten alle i Grundformen, paa de samme eller forskjel­ lige Toner i de første 9 Takter kan være bleven „fat­ tig “ , formaaer je g ikke at indse.“ Det, der i Rungs Angreb har smertet Berggreen dybest, er Anklagen for Mangel paa Pietet mod W ey se. Han seer sig derfor nødtvungen til en udførlig Rede- gjørelse for Beskaffenheden a f W e y se s Væ rk , og da denne ikke blot er a f gjennemgribende Betydning for hin Strid, men ogsaa kan tjene til Belysning a f mangen vrang Opfattelse i Nutiden, gjengives det Væsentlige af dette Afsnit. „Det er begribeligt, at Pennen under dette Arbejde ofte maa falde lidt underligt i Haanden paa den, som ikke faa Gange har grebet til dette Vaaben for at forfægte de Kunstanskuelser, der ere udprægede i W e y se s Compositioner, o g saaledes bidrage sit til en klarere Erkjendelse a f disses Væ rd, men som nu har set sig t v u n g e n til at underkaste et Arbejde a f denne Mester en kritisk Betragtning, der fører til et Resultat, aldeles forskj elligt fra det, hvortil han ellers saa ofte er kommen. W e y se s Choralbog blev