AndreasPeterBerggreen

for Resten strax efter dens Udgivelse (1839) be­ tragtet a f flere Musikere, der kunde have en Dom der­ over, som et Arbejde, der ikke gjorde hans Navn Ære. Hvad skulde vel ellers have foraarsaget, at man ikke (ogsaa tør je g sige — især ikke je g , med min person­ lige Interesse for W ey se) med Begjærlighed greb et Væ rk a f en i saa fortjent Anseelse som Kirkecomponist staaende Musiker? Men Zincks Choralbog vedblev med gode Grunde at forsvare sin Plads. O g hvem var vel og sa a denne Zinck? I, som ikke kjendte ham , skjønt han levede mellem Eder, ville vel studse ved at høre, at han blev anseet for en a f sin T ids mest udmærkede M usikere; han forenede et grundigt Studium a f Kunsten med — for at bruge W e y se s Udtryk om ham — en fin æsthetisk Dannelse. Schulz skattede ham højt. Hans Compositioner bleve satte i Rang og K lasse med de største Mesteres paa hans Tid. Om hans K laver­ son ater sagde W e y se : „Man kan spille dem den D ag i D ag med stor Fornøjelse.“ A t ombytte denne Mands fortjenstfulde og i 40 A ar i B rug værende Choralbog med den nye, vilde kun have været retfærdiggjort ved dennes fuldstændigere Opfyldelse a f en senere T ids forandrede og velgrundede Fordringer. En saadan Side frembød ikke den nye Choralbog. Det kunde jo sjmes besynderligt, at den store Har­ moniker W e y se kunde levere et i harmonisk Henseende saa m islykket Arbejde som hans Choralbog. Men her er at mærke: Eet er at ledsage selvopfundne Melodier med Harmonier; et Andet at harmonisere fremmede Melodier. Harmonierne til de første ere i Reglen givne tillige med Melodierne; men for at de fremmede, til Musikeren ude