AndreasPeterBerggreen

— 156 —

fra kommende Melodier kunne opfattes i deres E jen ­ dommelighed, er ofte en længere Betragtning af deres Fysiognom i nødvendig. Men hertil hører et eget Kald, en egen L y s t, en egen Sig-Fordyben i og Hengivelse til Betragtning, hvoraf den visselig ellers dybsindige W e y se ikke fandt sig tiltrukken. Hans Choralbog bærer Vidnesbyrd derom , ligesom je g ogsaa ad anden Vej veed , at dette Arbejde ikke interesserede ham meget. Tilfæ ldige ydre Omstændigheder, som tidligere bemærket, bragte ham til at udarbejde sin C h o ralb o g 1), der er Frugten a f nogle U gers Arbejde. Her kunde det imidlertid meget naturligt falde Mange ind at gjøre en ved første Ø jekast væ gtig Modbemærkning, nemlig, at da W e y se dengang (1839) havde været Organist i snart 50 Aar, havde han jo havt tilstrækkelig Tid til at indleve sig i Choralmelo- dierne. Men den væsentligste Grund til de Indvendinger, der kunne gjøres mod hans Harmonisering af disse Melodier, er upaatvivlelig at søge just i den Omstændig­ hed, at han havde været Organist saa længe. Thi da den fra tidligere Tid vedligeholdte Foredragsmaade af Choralen lige saa lidt tiltalte W ey se , som mange andre Musikere, søgte han at gjøre sig sin Gjerning interes- santere ved hyppigt at variere Harmonierne; men ved at paatvinge en Melodi alle de Harmonier, hvoraf dens enkelte Ton er til Nød kunne udgjøre Bestanddele, for­ viskes gan ske dens egentlige Charakter; dens Toner tabe bestemt Betydning for Ø ret, der tilsidst vænner sig til at opfatte dem under alle, om je g saa maa sige, S yn s­ vinkler. Jo længere denne L e g med Tonerne er dreven

J) Se Forerindringen dertil.