AndreasPeterBerggreen

— je g veed ogsaa at have til en Tid gjort mig skyldig deri — desto vanskeligere er det at frigjøre sig for Følgerne deraf. Men hvad skulde ikke W e y se kunne have gjort, om han dertil havde givet sig Tid? Dersom han, der med Hensyn til Opfattelsen a f Choralsangens Væ sen stod paa samme Trin som Zink o g dennes Sam ­ tidige, blot havde indskrænket sig til at levere en for­ bedret U dgave a f Zincks Choralbog, er je g vis paa, at o g ­ saa dette Arbejde vilde have bidraget til hans Berøm­ melse, skjønt det heller ikke i en saadan Form vilde have opfyldt de Fordringer til en l i v l i g e r e M e n i g ­ h e d s s a n g , som senere T ider have gjort, og a f hvilke jeg i Indledningen til mit Psalmeværk har udhævet dem, der — efter min Mening — burde gives Medhold. Jeg sagd e, at W e y se med Hensyn til Opfattelsen af Choralsangens Væsen stod paa samme Trin som Zinck og dennes Sam tidige; thi naar W e y se yttrer (i Forerindringen til hans Choralbog), at hans „Anskuelse af den Maade, paa hvilken Choralmelodien bør behandles har­ monisk, i mange Henseender er forskjellig fra den almindelige“ , saa kan dette ikke forstaaes anderledes, end at han hos tidligere Forfattere har savnet — hos En mer, hos en Anden mindre — en harmonisk Kraft, som han har søgt at tilvejebringe ved „en dristig Sammen­ stilling af de enkelte A ccorder“ ; thi nogen egentlig principiel Forskjel er ikke at paavise, hvad enten man kaster et Blik paa hans Choralbog eller paa Choralerne i hans Kirkemusiker, undtagen det skulde være den, at han har troet, at, da Choralens langsomme Bevægelse for en stor Del ophævede den samvirkende Relation, hvori de enkelte, nærmere eller fjernere, Ton er o g Ac-