AndreasPeterBerggreen

om ; men ogsaa paa de to første giver den flere Exempler, idet Modulationen paa nogle Steder er meget urolig, tvungen , usikker, ja uskjøn , paa andre Steder mere ensformig, end godt er. En Sammenstilling a f Accorder i Grundformen kan vel give Harmonien Kraft; men den kan og saa medføre en større Tunghed i Modulationen, end selv den langsomme Choral kan fordrage. O gsaa findes i W e y se s Choralbog mangen enkelt, meget m a tA c- cord, der, underligt nok, ofte fremkommer ved Anbrin­ gelsen a f en aldeles unødvendig Node. Skulde det da ikke være ju st det Forvexlede i Harmonierne, som Hr. Rung forvexler med det A f v e x l e n d e ? . . . . De her, under Betragtninger a f W e y se s Choralbog, udviklede Anskuelser have ledet mig ved mit Psalmearbejde o g stille dette i en principiel Modsætning til hin. Jeg troede at maatte forbigaa en Udvikling a f dem i Indledningen til Psalme- værket o g yttrede dér blot det Haab, at de vilde gjøre sig gjældende hos Tilhørerne „i det modtagne Indtryk af letfattelige Melodier . . . o g en M e l o d i e r n e n a t u r ­ l i g t u n d e r s t ø t t e n d e H a r m o n i , h v o r i j e g d o g u g j e r n e v i l d e , a t m a n s k u l d e s a v n e d e n h a r ­ m o n i s k e K u n s t . “ Ifølge den Uklarhed i Begreberne, der er saa fremtrædende hos Hr. Rung, mener han imidlertid at have fundet mine Principper fremsatte paa ovenanførte Sted. (S. „Dansk. Kirketid.“ 1855 [Nr. 36). Men han tager her Maalet for Midlet. Dersom Hr. Rung f. Ex. vilde sige, at han havde det Princip at componere smukt, saa er dette vistnok i og for sig et meget godt Princip; men vi ville først ved en nøjere Betragtning a f hans Arbejder lære at kjende, hvad det er, h a n kalder smukt, o g ved hvilke Kunstmidler h a n