AndreasPeterBerggreen

— 162 —

uddrage de efterspurgte Principper. Udgiveren er vidt forskjellig fra den Mand, der hos Berggreen dadlede Optagelsen a f Folkemelodier, som „altid ville beholde deres verdslige P ræ g ,“ der fandt Berggreen s Melodi til „Du Herre Christ“ „lidet kirkelig“ o g i det Hele betrag­ tede de til Berggreens Sam ling componerede Melodier som blottede for kirkelig Charakter, saa at nogle a f dem lige saa godt kunde være „tystige V iser“ . Man forbauses over den Selvmodsigelse, som heri aabenbarer s ig , og foler idelig den skjærende Disharmoni mellem „T illæ get“ o g den højt priste Choralbog, hvortil det skal danne en Tilbygning. Striden var nu afsluttet, dog kun foreløbig. A f og til er den atter blusset op, naar nye Sam linger ere frem­ komne; thi ikke blot den G rundtvigske, ogsaa den „Indre M issions“ Retning har udgivet Sam linger a f Psalmemelodier, i hvilke Interessen for Menighedssangens „Livlighed“ er dreven langt videre, end det fra modsat Side har kunnet billiges. Stundom har der da hævet sig advarende Røster, der i varm Anerkjendelse a f Berggreens Psalmeværk have peget paa dette som det normative, saaledes i flere Artikler i „K irkeligt Maaneds- blad“ for 1868. Kaster man nu, 40 Aar efter, Blikket tilbage paa denne Strid, der førtes saa heftigt o g ikke uden Bitter­ hed, maa vistnok en a f G rundene, o g det sikkert den væsentlige, søges i hin T ids kirkelige Forhold i Alminde­ lighed, da Grundtvigianere o g deres Modstandere stod i Vaaben overfor hinanden, o g Kampen strakte sig over hele Linjen. Rung har staaet Grundtvigs Menighed meget nær, o g paavirket som saa Mange a f den fuld-