AndreasPeterBerggreen

— 163 —

tonende San g i Vartou Menighed har han ikke kunnet finde sig i, at Berggreen var en Modstander a f denne San g, hvad der saa foranledigede ham til at forkaste Berggreens Arbejde uden dog selv at være klar over, hvilke Principper for K irkesang der da maatte opstilles, o g hvorledes disse vilde være at realisere. Dette frem- gaaer bl. a. af et Par Breve til Berggreen, foranledigede ved at denne havde opfordret Rung saa vel som flere andre Componister til at yde B idrag til Psalmeværket. Han skriver saaledes — Brevet er udateret, men vist­ nok fra 1851 — : „De veed ikke, Højstærede, hvad De forlanger a f mig, idet De sender mig Psalmerne. I flere Aar har je g grublet over, hvorledes en Psalme for vor Tid maatte skrives; men endnu er je g ikke kommen til noget Resultat; maaske dog Deres bestemte Opfordring kan give mig en ny Impuls — paa F orsøg skal det ikke m angle.“ I April 1852 sender han saa nogle Melo­ dier, ledsagede a f følgende Skrivelse: „Højstærede! Saaledes som medfølgende Psalmer bør det i k k e være. Jeg sender Dem desuagtet Melodierne, for at De kan se min Beredvillighed til at opfylde Deres ø n s k e ............ Den ene Psalme vil man synes godt om i Grundtvigs Menighed. Til Slutning har je g endnu at tilføje, at der paa ingen Maade paaligger Dem nogen T van g med Hensyn til Afbenyttelsen.

Hengivenst

H. Rung.

Det er at antage, at Berggreen har gjort nogle kritiske Bemærkninger om disse Melodier o g henstillet til Rung at foretage visse Ændringer i dem. Den Art II*