AndreasPeterBerggreen

— 164 —

Henstillinger ses han oftere at have gjort overfor Com- ponister a f høj Rang, og deraf er da fremgaaet en sa g lig , tidt udførlig, altid venskabelig Forhandling, hvis Resultat oftest b lev, at det Berettigede i Berggreens Bemærkninger indrømmedes. En saadan Kritik har Rung ikke villet eller kunnet underkaste sig , o g han svarer tilb a g e: ,,Jeg formaaer Intet over Psalmerne, hvorfor je g ret beder Dem at udelade dem a f Samlingen. T ro mig, vi ere b egg e lige vel tjente med, at de komme bort.“ Men det skal her hævdes, at Berggreen oprigtig har ønsket at se sit Væ rk beriget ved Rungs T alen t, og naar Rung i Berggreens Psalmeværk kun er repræsen­ teret ved een Melodi, da tør Grunden hertil ikke søges i nogen personlig Animositet. De Fleste ville erkjende, at Berggreen hjembar Sejren. „Der er ikke rørt en Fjer i Deres H at“ , skriver N. V. Dorph, „o g Deres mangeaarige Anseelse som vor almenerkjendte, mest dannede og grundige Musiker har ikke lidt det mindste S kaar, men er tværtimod bleven end mere prøvet o g befæstet.“ Alle ville beklage, at Striden skulde føres paa et Omraade, hvor man hellere ønskede, at der skulde herske F red ; men den var nød­ vend ig, for saa vidt den drejede sig om Principper, og der er ingen T vivl om , at man gjennem den er naaet frem til større Klarhed over de omstridte Spørgsmaal. Psalmeværket gik fra nu af sin rolige G ang gjennem K irker, Skoler o g Huse, vindende frem til en fast og foreløbig umistelig Plads i det danske A a n d sliv '). L ige­ som Tilfældet var med Folkesangene, saaledes har og-

x) Alt for 20 Aar siden, da femte Udgave udkom, forelaa Samlingen i et Antal af 28,750 Exemplarer.