AndreasPeterBerggreen

- i66 —

M aade“ , som han benævner sine Yndlinge, „G aa nu hen og grav min G ra v“ o g en anden hans „eg en “ Sang („Tæ nk naar en gan g“), componeret efter hans Anmod­ ning, om hvilken han skriver: „Jeg forstod den strax, je g kjendte den strax. Det er den, je g har hort saa mangfoldige Gange paa mine enlige Vandringer, inden je g fik min Familie herover, den samme Rhytmus, de samme Harmonier. Jeg behøver da ikke at sige Dem, hvor enig je g maa være med Dem i, hvad De kalder den subjektive Opfattelse af denne, ikke Psalme, men den Enkeltes Sang. De har givet mig ju st det, hvorom je g bad , bedre veed je g ikke at udtrykke min T a k •— og mit hele H u ses.“ O gsaa i Udlandet har man vidst at opfatte og værdsætte dette Væ rk , saa vidt det da er naaet; til Sverige og Norge har det banet sig Vej, og ikke faa a f dets Melodier ere dér bievne gængse. J. Dannstrøm meddeler saaledes Berggreen, at K ong Oskar i en Sam ­ tale med ham har yttret, at han i Christiania havde hørt en a f Berggreens Choraler o g var bleven stærkt betagen af den. O g Professor Jähns skriver om Psalme- værket: „Det har fængslet mig i særdeles G rad; hvor herlig, i Sandhed skjøn er heri den harmoniske Behand­ ling, „nichts abgetragenes, hergebrachtes, Alles frisch und fromm und edel, oft überraschend.“

I 1873 udgav Berggreen „ M e l o d i e r ti l d e t a f R o s k i l d e P r æ s t e - C o n v e n t f o r e s l a a e d e T i l l æ g ti l P s a 1 m e b o g t i l K i r k e - o g H u s a n d a g t “ . Roskilde Convents Psalmebog var i sig selv et stort og