AndreasPeterBerggreen

— 167 —

glædeligt Fremskridt fra „Evangelisk-christelig P salm ebog“ . De livligere Melodier, som fulgte den ind i Menigheden, havde paa særegen Maade grebet denne, der, for saa vidt den ikke stod paa Grundtvigsk Stade, hidtil var saa godt som gan ske ukjendt med anden Psalmesang end den stive Choral. I Mellemtiden havde man imidlertid faaet Stunder nok til at finde Mangler ved den nye Psalmebog o g glemme dens Fortrin. I Begjærlighed efter N yt kastede man sig ivrig over de mange „T illæ g “ , som ved privat Ini­ tiativ dukkede op trindt om i Landet, o g i hvis Følge der gik et ubegrænset Antal Melodier, dels tidligere brugte til A llehaande, dels componerede a f Kaldede og Ukaldede. Anmodet om at levere Melodier til det nu af Roskilde Convent foreslaaede „T illæ g “ , var Berggreen vanskeligt stillet, o g det i en ganske anden Forstand end ved Hovedværkets Udgivelse. Hans musikalske Principper o g kunstneriske Samvittighed maatte lede ham til at forkaste største Delen a f de Melodier, som vel i øjeb likket bares oppe a f en vis Popularitet, men derfor ingenlunde vare værdige til at bære Navn af Folkesang, end sige at gjøre Gavn som Menighedssang. Det var at forudse, at Beskyldningen for „fornemt at vra g e“ hvad der havde vundet Indgang o g tiltalt reli­ giøse Gemytter, vilde gjentages mere højrøstet. Vistnok vilde Beskyldningen være g ru n d lø s; alt for en halv Snes A a r siden havde Berggreen i Forbindelse med Overskoledirektør W ith gjort Skridt til at optegne og ud­ give en Sam ling a f de Melodier, som benyttedes, hvor den K ingoske Psalmebog endnu b ru g tes; men det havde viist sig , at de fra Præster o g Skolelærere rundt om i Landet indsendte Melodier vare saa forskjelligt opfattede,