AndreasPeterBerggreen

169 —

—

Berggreen mente, at han, om han vilde forblive sine Principper tro, ikke havde nogen anden Vej at gaa end den, han havde fulgt under Hovedværkets Udar­ bejdelse. Han optog fra tidligere Samlinger dertil egnede Melodier, henvendte sig til ældre o g yngre Kunstbrødre med Anmodning om B idrag o g componerede selv et større Antal. Sam lingen indeholder af Berggreen 25 Melodier, a f Gether 7, a f J. P. E. Hartmann 5, a f Barne- kow o g H. Matthison-Hansen 4, af Gebauer, G. Matthi- son-Hansen, Sanne, Schjøtt, Schulz o g W e y se 2, af Foersom , Gade, Kalhauge, P. C. K och , Reichardt o g H. O. C. Zinck 1, de øvrige 12 (Værket indeholder ialt 75 Melodier) fandtes allerede i Hovedværket og optoges kun i „T illæ get“ , fordi de hist og her havde maattet lempes efter de nye Texter. Gjennem dette Arbejde er nu for det første flere ældre Psalmemelodier gjorte bekjendte eller bragte i fornyet Erindring; dernæst ere nye fremkaldte, der kunne hævde deres Plads i enhver Samling som Gebauers „Lille Guds Barn “ , G. Matthison- Hansens „Gud skal alting m a g e“ , H. Matthison-Hansens „U forsagt vær paa V a g t“ , Sannes „Søde Gud din Engleskare“ o g sidst, men ikke mindst saa betydnings­ fulde o g skjønne B idrag som J. P. E. Hartmanns „Kom Regn a f det høje“ , „Min Mund og mit H jerte“ og „Den store Mester kommer“ . Det kan b ek lages, at B erg­ green ikke fandt Anledning til at give Plads for Melo­ dier af Rung o g den a f ham repræsenterede Retning; dog disse to Mænds Anskuelser om K irkesang vare nu

med mindre man vilde betragte Melodien til de sidste Vers som en Slags Variationer over Melodien til det første.“ Ved lex - ternes Revision havde man denne Gang savnet en Ingemann.