AndreasPeterBerggreen

— 171 —

melodier, han har sunget for os. „Der er vist intet S lags Melodier,“ skriver han til Laub, „ved hvis Compo- sition musikalsk Routine mindre hjælper. Faaer man ikke en saadan Melodi for Intet, faaer man den slet ik k e 1). E r man saa heldig at frembringe en god Psalmemelodi, maa man derfor takke Gud; for en Del andre smukke Melodier kan det maaske være nok — misforstaa mig ikke! — at takke Apolio; thi je g troer, at der undertiden er noget Hedensk i enkelte Compo- nisters B egejstring.“ Berggreens hele Virksomhed for K irkesangen bør betragtes og bedømmes ud fra det Synspunkt, at han har følt sin K a l d e l s e . Man har be­ tegnet hans Arbejde som ensidigt, nu vel! Troskab mod et Kald gaaer vanskeligt af uden en vis Ensidighed; T ro til dets Sandhed virker Sikkerhed i dets Udøvelse o g Standhaftighed i at aflæ gge V idnesbyrd, selv hvor det er giv et, at Udøvelsen vil møde Modstand, V idnes­ byrdet ikke blive hørt. Med sædvanligt K larsyn udtaler Laub dette i Anledning a f Melodierne til „T illæ get“ : „Det Værste bliver endda tilbage, at Ingen tør indestaa Dem for, at De vil naa, hvad De stræber efter. Der er i vor T id , i alle Forhold o g alle Lande en Retning mod det Ubundne, som ogsaa raader i Musikken o g i mange af dens genialeste Frembringelser: det er den b P. Heise udtaler sig paa lignende Maade. Anmodet af Berggreen om Bidrag til T illæ get, skriver han til denne efter længere Tids Forløb: „Jeg maa derfor ydmygeligen tilstaa, at det trods mine hyppige Forsøg ikke hidtil er lykkedes mig at finde Melodier, som jeg selv er fornøjet med. Den Slags Melodier have altid forekommet mig overmaade lette og overmaade vanskelige at componere; man kan skrive 10 trivielle om Dagen; men inden man finder en Perle, kan der gaa lang Tid — om den findes overhovedet; der skal en særlig lykkelig Stund til.