AndreasPeterBerggreen

frie, ugenerte Bevæ gelse, hvoraf man venter Alt, ogsaa i Kirken. Det maa løbe Linen ud ; Forvirringen ogsaa i Kirkesangen vil vist blive endnu større, indtil man selv kommer til Erkjendelse af, at der maa være en Grænse, at ogsaa den frie Kunst kun da kan være i Sandhed fri, naar Sandheden faaer frigjort den.“ O g atter siger han: „De er nu sat til at gjøre Modstand i et Rige, som ikke er a f denne Verden, altsaa en Modstand, som ikke uden videre bryder o g standser Strømmen, men snarere foreløbig overvæ ldes o g først b ag efter staaer op af sin G rav o g sejrer; en Modstand, som egentlig kun er et V i d n e s b y r d imod, hvad man ikke kan holde borte, men som ved sin T roskab og Bestandighed gaaer med igjennem alt det Modstræbende og saa i en Eftertid, som den Vedkommende næppe oplever, men som ligefuldt kommer, bliver forstaaet o g kommer til sin Ret.“ Vil denne Spaadom faae sin Opfyldelse? En Kri­ tiker „ x y “ udtaler i „Fædrelandet“ for iste September 1855: „Berggreen har ved sit værdifulde Arbejde bragt denne yderst vanskelige S a g et godt S tykke fremad; hvorvidt han muligen kan have bragt den til Afslutning, fordriste vi os ikke til at a fgjøre.“ Indtil denne D ag er Afslutningen ikke kommen, vil vel lade vente paa sig en Stund endnu. D og trænger den danske Menighed haardt til en Choralbog, hvori det Bedste, som har til­ talt o g opbygget de forskjellige Retninger i Kirken, kunde forenes og sammensmeltes. Men ingen som helst dansk Choralbog vil kunne ga a udenom Berggreens Arbejde. Hvorledes den end redigeres, vil store Partier af dette overgaa i den som Grundbestanddele, og