AndreasPeterBerggreen

— i?4 —

ham umuligt at tie selv dér, hvor K logskab o g B ereg­ ning vilde have afholdt ham fra at tale. Ofte har hans Kritik og Polemik været en Røst i Ørkenen; de kunstne­ riske Anskuelser, for hvilke han gjorde sig til Talsmand, have aldrig havt synderlig Udsigt til at blive de raadende, have det allermindst nu. Ganske forgjæves have de dog ikke været fremsatte, o g der bør derfor gives en kort Udsigt over de A rbejder, hvori de ere komne til O rde, saavel som over de Conilicter, som derved ere foranledigede. I 1836 paabegyndtes „ M u s i k a l s k T i d e n d e , redi­ geret i Forening med nogle Kunstvenner a f A. P. B erg­ green “ med det Program : at raade Bod paa den herskende V ilkaarlighed i Dommene om musikalske Gjenstande og forhjælpe Publikum til en b e g r u n d e t Dom. Den aab- nedes meget hensigtssvarende med en A fhandling af Fr. Rochlitz „Om Forskjelligheden i Dommene over musikalske V æ rk er“ o g fortsattes med en Række lig­ nende „Om Effect i Musikken“ a f Thibau t, „Om den A lv o r, Kunstens Betragtning o g Studium fordrer“ a f Solger, „Om Tonekunstens forunderlige M agt“ afW ack en - roder, samt et Uddrag a f C. A. Thielos „T anker og Regler fra Grunden af om Musikken“ . V ed Siden heraf indeholder den udførlige Recensioner a f Operaer og andre store Musikværker som W e y se : „Festen paa Kenilworth“ , W eb er: „P reciosa“ , Cherubini: „De to D a g e “, Mozart: „Don Juan“ , Auber: „L esto cq “ og Beethovens Oratorium „Christus paa O ljebjæ rget“ ; alle prægede a f den Sandhed skæ rlighed , der gaaer ind paa Sagen uden overtroisk Tilbedelse a f Navne. Saaledes hedder det om Beethovens Oratorium: „Sa a fortræffelig